Ulla Schmidt ind i ledelse af Protestantiske Kirker i Europa
Ulla Schmidt blev i september i år valgt til Rådet for Fællesskabet af Protestantiske Kirker i Europa, tidligere ”Leuenberg-fællesskabet”, som omfatter kirkesamfund i Europa og Syd-Amerika med i alt 50 millioner medlemmer.
Hvilken rolle kan og bør Protestantiske kirker spille i udformning af fremtidens Europæiske demokrati, samfund og kultur? Hvordan skal de forholde sig til en øgende religiøs mangfoldighed såvel som til andre både gamle og nye kirkesamfund? Hvordan skal de møde udfordringer knyttet til ændret opslutning, medlemstal, og økonomi? Og hvordan kan Protestantisk teologi, tænkning og tradition og dens aktuelle relevans overhovedet udformes i dag? Dette er centrale spørgsmål for Fællesskabet for Protestantiske Kirker i Europa (Community of Protestant Churches in Europe CPCE), Fællesskabet, der blev etableret i 1973, omfatter i alt 108 Lutherske, Reformerte, Metodistiske og Unerede kirker, der til sammen har ca. 50 mill. medlemmer. Folkekirken har været medlem siden 2001. I september i år blev den 8. generalforsamling afholdt i Basel i Schweitz.
Fællesskabet arbejder langs tre linjer: Fordybning af fællesskab mellem medlemskirkerne gennem bl.a. gudstjenesteliv, teologi og fortolkning af kristen tro; udvikling af økumeniske relationer til andre kirker; og samfundsmæssig indsats og engagement i samfundsetiske spørgsmål. Særlig det sidste område er blevet opprioriteret de senere år, ud fra en beslutning om at udvikle og formidle en Protestantisk stemme i Europa, ikke mindst overfor de Europæiske institutioner. Her har Fællesskabet engageret sig i spørgsmål som dødshjælp, reproduktiv medicin, og social retfærdighed.
I tiden fremover står både grundlæggende teologiske spørgsmål som kirkeforståelse, nadver og evangeliets forkyndelse, praktisk-kirkelige spørgsmål som forholdet til migration og migrantkirker, og samfundsetiske spørgsmål som blandt andet udfordringer for demokratisk kultur, og køn, seksualitet og familie, centralt på dagsordenen.
Rådet, der består af 13 medlemmer, er Fællesskabets øverste ledende organ mellem generalforsamlingerne hvert 6. år. Ulla Schmidt repræsenterer Folkekirken og Den norske kirke. Schmidt har i en årrække også været medlem af Fællesskabets ekspert-gruppe for socialetiske spørgsmål.