Sara Didriksen starter som ny ph.d-studerende hos Klassiske Studier den 1. september 2025 og får kontor på ph.d-kontoret på 3. sal i bygning 1461. Hovedvejleder bliver professor Marianne Pade. Sara har sendt denne præsentation til os:

Mandag den 1. september starter jeg som ph.d.-studerende ved Klassisk Filologi med projektet ”Weaving Homer into Holy Figures: Narrative, Gender and Tradition in the Homerocentones”. Jeg har en bacholor og kandidat i Klassisk filologi fra Aarhus Universitet, og jeg blev uddannet cand.mag. sommeren 2024. Det seneste år har jeg arbejdet som gymnasielærer og museumsformidler, men nu vender jeg tilbage til universitet med mit projekt.

Formålet med projektet er at undersøge den homeriske cento, som er et fantastisk værk fra midten af det 5. årh. e.kr. skrevet af den øst romerske kejserinde, Aelia Eudocia. Det er altså det længste antikke værk skrevet af en kvinde, som vi har overleveret til i dag. Værket består udelukkende af citater fra Iliaden og Odysséen – cento betyder nemlig kludetæppe og bruges til at beskrive værker sammensat af andre. De to homeriske værker er altså blevet pillet helt fra hinanden og sat sammen på ny, og i stedet for at handle om den trojanske krig eller Odysseus’ hjemkomst genfortæller centoen nu det ny testamente og hovedpersonerne er Jesus og Maria.

Værket har ingen navne eller kristent sprogbrug, derfor benytter værket sig af andre metoder, når det skaber sine litterære karakterer, og det er netop det, jeg ønsker at undersøge. Derfor lyder min problemformulering således: “How are characters, status and gender created in the Homerocentones?”

Da værket er så komplekst, vil jeg benytte mig af forskellige metoder fra de litterære til historiske og teologiske. Homerocentones er så centralt placeret i senantikkens brydningstid, hvor kristendommen fyldte mere, men kanonen stadig var den antikke. Derfor kan værket lære os rigtig meget om, hvordan vi mennesker forholder os til vores kulturarv, når verden omkring os ændrer sig, og den ikke længere passer til vores samfundsnormer.

Samtidig er det jo også dybt interessant, at dette værk er skrevet af en kvinde, og i mit speciale fandt jeg ud af, at Marias rolle gøres særligt central i netop dette værk, hvilket både placerer værket centralt i samtidens teologiske debatter, men også giver en interessant dimension i kvinders status i senantikken og kvinders rolle i at overlevere og forme den kulturarv, der stadig præger os i dag.

Alt det og meget mere glæder jeg mig til at undersøge, når jeg starter.