Aarhus Universitets segl

Helt almindelige mennesker i en ikke-helt-almindelig by

Foredragsholder: Cand.mag. Julie Schwartzlose Christensen

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 7. maj 2026,  kl. 17:30 - 19:00
Hjemmeside

Arbejderlandsbyen Deir el-Medina blev grundlagt i begyndelsen af Det Nye Rige (omkring 1539–1070 f.Kr.) med det formål at huse de specialiserede håndværkere, der var ansvarlige for konstruktionen af de kongelige grave i Kongernes Dal. I dag fremstår byen som en arkæologisk skattekiste, der rummer et omfattende kildemateriale, som dokumenterer indbyggernes sociale, økonomiske og juridiske anliggender.

Dette oplæg undersøger, hvad vi kan finde ud af om hverdagslivet i Deir el-Medina ved at se nærmere på de skriftlige kilder. Gennem udvalgte papyri og ostraka får vi et værdifuldt indblik i, hvordan almindelige mennesker levede og arbejdede i denne ikke helt almindelige oldtidsby.