Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Jens Winther Johannsen - Ny ph.d.-studerende ved afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier

Jens Winther Johannsen er indskrevet som ph.d. pr. 1. september og skal arbejde på et projekt om subsistensøkonomi og hierarki i bondestenalderens slutning.

27.08.2020 | Camilla Dimke

Jeg er cand.mag. i Forhistorisk Arkæologi fra Københavns Universitet. Da jeg blev færdiguddannet i 2010 blev jeg ansat på Københavns Museum i forbindelse med metro-udgravningerne. Siden 2013 har jeg været ansat ved ROMU, som bl.a. består af Færgegården, Frederikssund Museum, hvor jeg har min daglige gang. Her arbejder jeg primært som udgravningsleder. Jeg bor i København med min kone og vores tre børn.

Mit projekt handler om subsistensøkonomi og hierarki i bondestenalderens slutning. Den demografiske, sociale og økonomiske udvikling i bondestenalderens slutfase nævnes ofte som en afgørende forudsætning for den nordiske bronzealders gennembrud, men diskuteres i dag sjældent. Med udgangspunkt i østdanske, senneolitiske bopladser vil jeg belyse den sene bondestenalders økonomiske udvikling og undersøge sammenhængen mellem subsistensøkonomi og hierarki i perioden.

Jeg glæder mig rigtig meget til at starte på afdelingen og møde jer alle sammen.


Kontakt: 

Jens Winther Johannsen
Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Moesgård Allé 20
8270 Højbjerg

Arkæologi