Mit navn er Louise Søndergaard. Jeg er uddannet klassisk arkæolog med sidefag i retorik, og har siden min kandidat i 2007 arbejdet i den arkæologiske afdeling på Museum Skanderborg. Her har jeg stået for udgravninger og været ansvarlig for borgerudgravninger og danefæ-behandling af metaldetektorfund. Jeg har en bred arkæologisk interessesfære, der strækker sig fra bronzealder til 2. verdenskrig, men jeg har en særlig forkærlighed for ældre jernalder, ritualiserings-/ deponeringsteori og for de elementer af den materielle kultur, der har en tendens til at blive overset trods deres massive betydning.

Kværnen var sådan et element: et livsvigtigt redskab for agerbrugssamfund gennem 12.000 år. Frem og tilbage med skubbekværnen, siden rundt og rundt med drejekværn har menneske og kværn været i daglig kontakt og stærkt forbundet, og alligevel opfattes genstandsgruppens udsagnsværdi som stærkt begrænset. Senere myter, skriftlige kilder og etnografiske observationer tegner dog et helt andet billede af kværnsten som stærke metaforer for frugtbarhed, liv og død. At disse symbolikker har rødder langt tilbage i forhistorien kan aflæses af de kontekster, som kværnsten optræder i, og det er tydeligt, at de blev opfattet som genstande med talrige funktioner, der gik langt ud over at omdanne afgrøder til mad.

Mit projekt, som er et samarbejde mellem AU og Museum Skanderborg skal undersøge den sociale betydning af kværnsten i jernalderen (500 f.Kr-800 e.Kr), samt afdække hvordan betydningens materielle udtryk ændrer sig i løbet af jernalderen.

Kontakt: 
Louise Søndergaard
Institut for Kultur og Samfund
Afdeling for Arkæologi og KulturarvsstudierMoesgård Allé 20
8270 Højbjerg
los@cas.au.dk