Kristian Pindstrup - ny videnskabelig assistent på Historie
Mit navn er Kristian Pindstrup, og fra 1. marts og 6 måneder frem er jeg videnskabelig assistent ved Historie. Jeg skal bidrage til Jeppe Netterstrøms forskningsprojekt, hvor vi skal bearbejde drabssager fra Viborg Landsting i perioden 1567-1666. Med flere års erfaring i programmet Transkribus er jeg blandt andet med til at rådgive og undervise i at bruge transskriberingsprogrammet. Det er også hensigten, at vi med Transkribus vil træne modeller, der kan genkende gotisk håndskrift fra denne tidsperiode, som andre også kan få glæde af.