Lektor Leo Tandrup er død den 11. juni 2023. Han tog magisterkonferens ved Historisk Institut, Aarhus Universitet i 1968 og var ansat som lektor samme sted fra 1973 til 2005. En af hans konferensopgaver handlede om Christian 4., en anden om dansk historievidenskabs grundlægger Kristian Erslev. Under en stipendieperiode efter konferensen gik han videre med Christian 4.’s udenrigspolitik og udgav i 1971 bogen Agent ved Sundet. Efter sin ansættelse ved instituttet forsvarede han i 1979 disputatsen Mod Triumf eller Tragedie bd. I-II, ligeledes om Christian 4.’s udenrigspolitik. Samme år udgav han et stort værk, Ravn bd. I-II, om Kristian Erslev, hvis hovedtema var den konflikt mellem videnskab og fortælling, som han fandt i Kristian Erslevs liv og virke, et tema, som Leo Tandrup forfulgte resten af sit liv. Med Lyseslukkerne og Stjernekasterne 1981, Folkedrabet 1987 og Den Prostituerede Muse samme år foretog han et barskt og hårdtslående opgør med sine kolleger. Efter skilsmisse fra bibliotekar Bodil Tandrup, nyt ægteskab med kunsthistorikeren Gitte Tandrup, f. Engsbro, og tabet af deres fireårige søn Julius fordybede han sig i kunsthistorien og udgav i 1992 værket Michelangelo – Skønhedens Gru. Herefter fulgte den ene bog efter den anden om kunst, herunder moderne kunst, bl.a. Samtaler på en Bjergtop 2002, hvor han drøftede sit kunstsyn og historiesyn med maleren Arne Haugen Sørensen. Forsøget på at se den verdenshistoriske udvikling gennem kunsten kulminerede med trebindsværket Det Oprejste Menneske fra 2012. 

Steen Busck

(Dette er en kort udgave af en nekrolog, som bringes i det førstkommende nummer af Temp – Tidsskrift for historie.)