Aarhus Universitets segl

Rithma Kreie Engelbreth Larsen

Titel

Ph.d.-studerende

Primær tilknytning

Rithma Kreie Engelbreth Larsen

Fagområder

  • Oprindelige folks viden
  • Videnskabshistorie
  • Natur- og klimafilosofi
  • Miljø- og naturidéhistorie
  • Epistemisk uretfærdighed

Kontaktinfo

Telefonnummer
Mailadresse

Forskning

Jeg forsker i naturens idéhistorie, klimafilosofi, videnshistorie og feministisk teori. Mit ph.d.-projekt undersøger den rolle, som oprindelige folks viden har spillet i globale miljødiskurser siden 1970’erne. Undersøgelsen fokuserer bredt på, hvordan oprindelige folks viden er blevet italesat og beskrevet af såvel institutioner som akademiske aktører i perioden 1970-2025. Et hovedspørgsmål i analysen angår forholdet mellem lokale vidensformer og videnskab, og herunder ikke mindst den idéhistoriske udvikling, der finder sted på tværs af tidsperioden.

Med teoretisk afsæt i et begreb om epistemisk uretfærdighed, undersøger jeg i projektet de diskursive og konceptuelle forskydninger, der opstår i forsøget på at pluralisere vidensformer i miljø- og klimakontekst. Projektet er tværdisciplinært forankret i idéhistorie, STS, miljøhumaniora og videnskabsfilosofi, og afhandlingen er struktureret over en række idéhistoriske og samtidsidéhistoriske casestudier. Disse inkluderer den tidlige begrebsliggørelse af kategorien ”oprindelige folks viden” (Indigenous knowledge) i UNESCO og udviklingsantropologisk kontekst i 1970’erne og 1980’erne; dernæst debatten om den økologiske indianer-trope i 1990’erne og de tidlige 2000’ere; den rolle, som oprindelige folks epistemologier spiller i samtidige bevægelser for at indføre rettigheder til naturen; samt nylige indsatser i institutioner som IPBES og IPCC for at integrere oprindelige folks viden i deres rapporter og øvrige arbejde.

Jeg forsøger med min forskning bredt set at kaste lys over den videnspolitiske praksis, der kendetegner bevægelser mod epistemologisk diversitet i miljøvidenskaberne og i klima- og naturpolitik siden anden halvdel af det 20. århundrede.

Uddannelse

Jeg har givet forelæsninger i klimaets idéhistorie og herunder forskellene mellem den lokale og den globale skala samt relationen mellem videnskab og oprindelige folks viden. Endvidere har jeg forelæst i nyere tilgange til naturens idéhistorie og i Donna Haraways forskning bredt set, særligt med henblik på at bygge bro mellem hendes nyere økofilosofiske ekskurser og hendes tidligere arbejde indenfor videnskabshistorie.

Arbejdsområder

Yderligere aktiviteter:

  • Redaktør på Slagmark - Dansk Tidsskrift for Idéhistorie.
  • Fagansvarlig for leksikonartiklerne om 'oprindelige folk', 'Donna Haraway' og 'Bruno Latour' på Danmarks nationalleksikon, Lex.dk.
  • Repræsentant for ph.d.-studerende i Ph.d.-udvalget ved Arts valgt for 2023 og 2024.
  • Medlem af Sløk-komitéen, der organiserer en årlig forelæsning med en internationalt anerkendt forsker med betydelige bidrag til det idéhistoriske forskningsfelt.
  • Instruktor i BA-kurset 'De naturvidenskabelige og teknologiske idéers histore' i 2020, 2021, 2022 og 2023 (efterårssemestre).
  • Underviser på KA-kurset 'Viden, tænkning og praksis' i efteråret 2024.

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle

Udvalgte aktiviteter

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle