Min forskning undersøger, hvordan omsorg, ansvar og sårbarhed bliver til i sundheds- og velfærdsinstitutioner. Med afsæt i langvarigt etnografisk feltarbejde i Danmark og Inuit Nunaat arbejder jeg med graviditetsomsorg, mødres sundhed og velfærdsstatens indsatser. Jeg viser, hvordan institutionelle praksisser, faglige vurderinger og koloniale historikker præger hverdagsliv og beslutninger i mødet mellem mennesker og systemer. Metodisk arbejder jeg etnografisk og kvalitativt med særlig opmærksomhed på institutionel praksis, tavshed, usikkerhed og forskningsetik.
Jeg er affilieret ved Grønlands Center for Sundhedsforskning under Institut for Sundhed og Natur, Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet. Jeg er desuden International Postdoc Scholar finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og hostet ved UiT – Norges Arktiske Universitet. Disse tilknytninger giver adgang til tværfaglige forskningsmiljøer og understøtter mit etnografiske arbejde med sundhed, omsorg og velfærdsinstitutioner i Danmark og Kalaallit Nunaat.