Masteruddannelsen ruster medarbejdere, undervisere og
beslutningstagere inden for sundhedssektoren til
at håndtere brugernes behov, udvikle tværfagligt samarbejde og
prioritere økonomiske ressourcer i sundhedssektoren.
Studieordningen er under opdatering frem mod 01.09.2025. I processen er der fokus på at styrke de metodiske elementer, ajourføre de faglige rammer og gøre nogle eksamener mere praksisnære. Mens den faglige identitet fastholdes, forventes dette at medføre flere ændringer i uddannelsens opbygning.
Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling klæder dig på til at arbejde innovativt og udviklende med sundhed og sygdom i en sektor præget af stor kompleksitet og konstant forandring. Uddannelsen har et stærkt fokus på praksisudvikling og giver dig værktøjer til at forbedre arbejdsgange, styrke tværfagligt samarbejde og implementere nye løsninger i sundhedsvæsenet.
En central del af uddannelsen er den helhedsorienterede tilgang til sundhed. Det betyder, at vi ikke kun ser på sygdom og behandling, men også på forebyggelse og sundhedsfremme, omsorg og trivsel, pleje og palliation. Du lærer at forstå sundhed i et bredere samfundsmæssigt perspektiv og at arbejde med de menneskelige, sociale og organisatoriske faktorer, der påvirker både patienter og sundhedsprofessionelle.
Gennem praksisnær undervisning får du kompetencer til at analysere og håndtere sundhedsområdets komplekse problemstillinger. Du lærer at identificere udfordringer i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, udforske potentialer for udvikling og implementere forandringer i praksis. Undervisningen trækker på viden fra en række humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner som filosofi, antropologi, folkesundhedsvidenskab, sociologi og psykologi. Dette gør dig i stand til at arbejde analytisk og kritisk med spørgsmål om sundhedsprofessionelles fagidentitet, sygdoms- og sundhedsbegreber, teknologiens rolle i sundhedssektoren samt etiske og værdimæssige dilemmaer.
Forvaltning og styring spiller en afgørende rolle i sundhedssektoren, hvor ressourcerne ofte er knappe, og kravene til effektivitet og kvalitet er høje. På uddannelsen arbejder vi derfor også med sundhedspolitiske og organisatoriske perspektiver, herunder ledelses- og styringsparadigmer, velfærdsteknologi og implementeringsstrategier.
Som en vigtig del af uddannelsen opbygger du metodiske og analytiske kompetencer, der gør dig i stand til at gennemføre kvalitative undersøgelser af for eksempel patientoplevelser, tværfaglige samarbejdsprocesser og organisatoriske udviklingstiltag. Dette giver dig et solidt grundlag for at arbejde med praksisudvikling i din egen organisation eller på tværs af sektorer.
Med en kombination af analytiske færdigheder, humanistisk indsigt og forståelse for sundhedsforvaltning forbereder uddannelsen dig på at tage en aktiv rolle i at udvikle og forbedre arbejdet med sundhed og sygdom – til gavn for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle.
Uddannelsen henvender sig til medarbejdere i sundhedssektoren, som ønsker en videreuddannelse, der sætter deres daglige arbejde i nyt perspektiv. Det kan være:
1.1 Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder
Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling har til formål at udvikle den studerendes erhvervskompetence indenfor arbejde med sundhed og sygdom, og med de komplekse problemstillinger, der præger et sundhedsfelt i stadig forandring. På uddannelsen arbejdes der med en helhedsorienteret tilgang til mennesket og en bred forståelse af sundhed og sygdom og beslægtede begreber som behandling, forebyggelse og sundhedsfremme, omsorg, palliation og pleje.
Gennem praksisnær undervisning i viden og metoder fra humanistisk sundhedsvidenskab bl.a. fra filosofi, antropologi, folkesundhedsvidenskab, sociologi, psykologi, opøves kompetence til at identificere problemstillinger og udviklingsmuligheder i det tværfaglige og tværsektorielle arbejde med sygdom og sundhed. Den studerende opøver et kritisk, analytisk blik på fagidentitet og vidensgrundlag; sygdoms- og sundhedsbegreber; velfærdsteknologi; etik og værdier; ledelses- og styringsparadigmer på sundhedsområdet; praksisudvikling og implementering.
Som en central del af uddannelsens praksisnære orientering opnår den studerende metodiske og analytiske kompetencer, der sætter vedkommende i stand til at planlægge og gennemføre kvalitative undersøgelser af f.eks. borger-/patientoplevelser, tværfaglige arbejdsgange og udviklingstiltag i en hjeminstitution eller andetsteds.
Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling er en åben videregående uddannelse på deltid, som ved et endt forløb giver den studerende retten til at betegne sig ”Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling” og på engelsk ”Master of Humanities and Health Studies".
1.2 Kompetenceprofil
Den studerende skal gennem Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling erhverve sig følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden:
Færdigheder:
Kompetencer:
Sundhedsvæsnet og dets brugere analyseres i dette modul ud fra et forandringsperspektiv. For sundhedsvæsnets vedkommende drejer det sig om dets historiske forankring og udvikling imod en stadig større specialisering, flere behandlingstilbud samt bevisførelse og dokumentation for disse. For brugernes vedkommende er det ændrede måder at anskue og forholde sig på i forhold til sygdom og sundhed på baggrund af skiftende vilkår for hverdagslivet – herunder sundhedsvæsnets udvikling.
Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer
Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:
Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:
Prøve
Prøven er en bunden, skriftlig opgave. Bestået/Ikke bestået.
Måden at forstå sygdom, sundhed, livskvalitet og velfærd på varierer i et vist omfang med de forskellige aktørers samfundsmæssige placering (forskellige slags professionelle, brugere med forskellige vilkår, politikere, administratorer osv.) og dermed også med den samfundshistoriske udvikling. I modulet analyseres aktørernes praksisformer samt sygdoms- og sundhedsbegreber, herunder også eventuelle modsatrettede interesser og værdier, som omfatter etiske dilemmaer i arbejdet med forebyggelse, behandling og sundhedsfremme.
Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer
Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:
Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:
Prøve
Prøven er en fri, skriftlig opgave som ud over at være baseret på teori også baseres på egen empiri. 7-trins-skalaen.
Sundhedssektoren og forskellige former for praksis i forhold til sygdom og sundhed bliver i dette modul sat ind i en bredere samfundsmæssig, økonomisk og global sammenhæng. Udviklingen af sundhedssektoren hænger i høj grad sammen med skabelsen af den skandinaviske velfærdsstat samt den globale udvikling efter anden verdenskrig. En periode hvor overlægens magt er blevet afløst af konflikter inden for og imellem forskellige interessegrupper og det politisk-administrative system i forbindelse med prioritering af økonomiske ressourcer. Derfor står sundhedssektoren i dag over for en række væsentlige og vanskelige problemer af økonomisk, etisk og samfundsmæssig karakter. Økonomiske livsvilkår spiller også ind på sundhed og sygdom. Samfundets indretning og fordelingen af ressourcer er derfor spørgsmål, der er relevante, når man vil tegne et billede af den generelle sundhed både nationalt og internationalt.
Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer
Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:
Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:
Prøve
Prøven er en fri, skriftlig opgave. 7-trins-skalaen.
Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som omhandler en problemstilling inden for uddannelsens område.
Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer
Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:
komplekse humanistiske problemstillinger inden for sundhedsområdet – normalt baseret i selvstændigt arbejde i form af:
a) en teoretisk undersøgelse
b) en empirisk undersøgelse
Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende (faglige og sociale kompetencer)
Prøve
Prøven er en fri, skriftlig opgave efterfulgt af mundtligt forsvar. 7-trins-skalaen.
Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2 år, men du kan vælge at gennemføre masterprojektet som heltidsuddannelse.
Uddannelsen består af fire moduler, hvoraf det sidste (modul 4) er et masterprojekt.
Modul 1, 2 og 3 skal bestås før modul 4. Det er muligt at tage enkeltmoduler uden at tage hele uddannelsen; undtaget er Masterprojektet.
Hvert modul vægter 15 ECTS-point (0,25 årsværk), dvs. at uddannelsen har et samlet omfang på 60 ECTS-point (1 årsværk).
Hvert modul består af fire weekendseminarer som eksternat.
Undervisningen finder sted i tidsrummet lørdag 10.15 - 18.00 og søndag kl. 9.15 - 16.00 den første hele weekend i måneden, hvor dette er muligt i forhold til årets helligdage.
| Modul og indskrivningsperiode | Tidspunkt for undervisning |
|---|---|
Modul 1: Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis 1. september 2023 – 31. januar 2024 | 2. og 3. september |
Modul 2: Sygdoms- og sundhedsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis 1. februar 2024 – 31. august 2024 | 3. og 4. februar |
Modul 3: Samfund, stat, velfærd og sundhed: mål og midler i sundhedspraksis 1. september 2024 - 31. januar 2025 | 7. og 8. september |
Modul 4: Masterprojekt 1. februar 2025 - 31. august 2025 | Vejledning aftales med vejleder. |
Undervisningen omfatter oversigtsforelæsninger, gæsteforelæsninger, fremlæggelse og diskussioner af projekter samt vejledning. Endvidere tager vi på uddannelsen initiativ til dannelse af selvstyrende læsegrupper, før holdet starter. Hver læsegruppe kan en gang i semestret få besøg af uddannelsens studieleder.
Samtlige prøvedatoer oplyses ved undervisningsstart. Prøven finder sted ved afslutningen af hvert modul.
Der tages forbehold for ændringer af datoer og tidspunkter for undervisningen.
Adgangskrav til uddannelsen og enkeltmoduler er:
Derudover kræves minimum to års relevant erhvervserfaring i forlængelse af den adgangsgivende eksamen.
I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i engelsk, og at du har adgang til computer og internet.
Hvis der er flere rettidigt tilmeldte kvalificerede ansøgere, end der er pladser, vil prioritering ske ud fra følgende kriterier:
Det er vigtigt, at du redegør for din interesse for uddannelsen/modulet, da redegørelsen kan være afgørende for, om du bliver optaget.
På grundlag af individuel vurdering kan der dispenseres fra adgangskravene, hvis universitetet skønner, at du har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med en adgangsgivende uddannelse.
Der kan ikke dispenseres fra kravet om 2 års relevant erhvervserfaring efter erhvervelse af adgangsgivende eksamen.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.
For nærmere oplysninger om uddannelsen, prøvetyper mv. henvises til studieordningen for
Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (2011).
Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling hører hjemme under Arts, Aarhus Universitet.
Studienævnet ved Institut for Kultur og Samfund har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.
Uddannelsen giver ret til at anvende titlen Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, MHH (Master in Humanities and Health Studies).
For generelle regler og bekendtgørelser, der knytter sig til udbuddet af masteruddannelser se Regler og bekendtgørelser.
Hvis du er ny ansøger, skal du søge via det digitale ansøgningssystem DANS, hvor du sender din ansøgning direkte i systemet.
Når du ansøger, skal du uploade
Har du inden for de seneste 3 år søgt om optagelse på en af vores efter- og videreuddannelser, behøver du ikke uploade den samme dokumentation igen.
Alle dine bilag skal indeholde navn og CPR-nummer.
Hvis du allerede er indskrevet på et enkelt modul, kan du søge optagelse til kommende moduler og valgfag på uddannelsen via selvbetjeningen i STADS. Du kan finde en genvej til selvbetjeningen via mitstudie.au.dk.
6 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du svar på din ansøgning
Universitetet har ret til at aflyse et kursus eller udbudt undervisning efter ansøgningsfristens udløb. Fx i tilfælde af for få tilmeldte.
Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. Behandling af personoplysninger sker efter Aarhus Universitets regler
Deltagerbetalingen er per modul og ses i faktaboksen. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms.
Deltagerbetalingen opkræves forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Der kan udover deltagerbetalingen være udgifter til undervisningsmateriale.
Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i det semester, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen. En ny deltagerbetaling giver ikke flere eksamensforsøg, og du kan derudover ikke gå til eksamen i et allerede bestået fag.
Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system.
Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.
Hvis du ønsker at afmelde dig fra et uddannelsesforløb, skal du afmelde dig skriftligt til administrationen på Efter- og Videreuddannelse, Arts. Du afmelder dig ved at sende en mail til: evu.arts@au.dk.
Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis vi modtager din skriftlige afmelding inden første undervisningsgang og senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og senest 1. februar ved undervisning i forårssemestre. Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet din deltagerbetaling.
Efter- og Videreuddannelse, Arts Studier
Tlf.: 8716 1097
E-mail: evu.arts@au.dk
Fagkoordinator, lektor Rasmus Dyring
E-mail: filrd@cas.au.dk
Tlf.: 51788292
