Sundhedsantropologi – eller medicinsk antropologi – er et veletableret fagområde inde for antropologien, der beskæftiger sig med sociale, kulturelle, organisatoriske, strukturelle og etiske dimensioner af sygdom og sundhed i en global verden.
Vores samfund udvikler sig med rivende fart, og det medfører også store ændringer i sundhedssektoren og befolkningens forhold til sygdom og sundhed. Det er ændringer, der ofte rummer udfordringer, som man ikke kan forstå og håndtere ud fra en ren medicinsk tilgang.
For eksempel er der mange mennesker, der ikke følger de officielle sundhedsråd. Flere og flere deler alternativ viden om sundhed via nettet. Mange patienter opsøger alternative behandlingsformer, og patienter med anden etnisk baggrund end dansk møder sundhedsvæsenet med andre forventninger og behov.
Sundhedsantropologi har med udgangspunkt i humaniora og samfundsvidenskaberne udviklet teorier og metoder, der kaster lys over disse og andre problemstillinger. Samtidig gør fagets kvalitative metoder og empiriske basis, at uddannelsen er meget anvendelig i konkrete undersøgelser og udredningsopgaver i sundhedssektoren.
De særlige sundhedsantropologiske teorier og begreber og fagets komparative tilgang kan give dig nye perspektiver på sundhedsfaglige problemstillinger, både i relation til den enkelte patient og i forhold til organiseringen af sundhedssektoren og de fagligheder, den repræsenterer.
Med en Master i sundhedsantropologi bliver du trænet til at se og opleve en velkendt verden på nye måder. Du får indsigt i sygdom og sundhed som kulturdynamiske fænomener. Du bliver klogere på, hvordan folk tænker og handler i forhold til sundhed og sygdom; hvordan pleje, behandling og helbredelse foregår i fællesskaber; og på de mekanismer, der skaber hastige forandringer på sundhedsområdet i disse år.
Du får redskaber til på egen hånd at udvikle sundhedsantropologisk viden og bringe den i spil i dit arbejdsliv. Samtidig giver uddannelsen dig et solidt teoretisk og metodisk grundlag for at udvikle din egen faglighed.
En Master i sundhedsantropologi kan være en relevant videreuddannelse for dig, der arbejder med behandling, omsorg og/eller andre emner i relation til sundhed, som fx teknologi og monitorering.
Uddannelsen henvender sig blandt andet til:
Læs mere under 'Adgangskrav' her på siden.
Gennem Masteruddannelsen i sundhedsantropologi får du viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:
Gennem arbejdet med den faglige substans i masteruddannelsen vil du:
De generelle kompetencer, som du opnår ved gennemførelsen af Master i sundhedsantropologi, bliver udviklet i samspillet mellem din egen teoretiske og praktiske baggrund og undervisningens indhold.
Du vil få mulighed for at se din egen sundhedsfaglige praksis “udefra” gennem et teoretisk og komparativt perspektiv. Du vil udvikle kompetencer til at fungere som kulturformidler i sammenhænge, hvor der er behov for at “oversætte” fra en verden til en anden (fx mellem forskellige fagtraditioner eller mellem behandlere og patienter).
Igennem undervisningen vil du få analytiske kompetencer, så du kan undersøge, etablere og forstå relationer mellem teori og konkrete forhold. Du vil blive i stand til at designe og udføre mindre etnografiske undersøgelser, og du vil desuden få erfaring med at formulere dig skriftligt og mundtligt inden for en samfundsvidenskabelig fagtradition.
På Master i sundhedsantropologi vil du møde en række interne og eksterne forskere med mange års undervisningserfaring og praksiskendskab til sundhedssektoren.
Medicinsk antropologi er et veletableret satsningsområde på Afdeling for Antropologi, der er blandt Danmarks største og stærkeste universitetsmiljøer for etnografisk forskning. Afdelingen er en del af Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, der udbyder flere uddannelser på højt, internationalt og forskningsbaseret niveau inden for feltet humanistisk sundhedsvidenskab.
Lektor ved Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet og fagkoordinator på Master i sundhedsantropologi.
Marie er uddannet mag.art. i etnografi og socialantropologi og har en ph.d.-grad i medicin. Med en baggrund som både antropolog og epidemiolog undersøger hun blandt andet, hvordan folks opfattelse af sygdom ændrer sig i takt med teknologiske, sociale og kulturelle forandringer i samfundet.
På baggrund af sin ph.d.-afhandling, hvor hun udviklede nye analysemetoder til at estimerer dødeligheden ved kræft som funktion af ventetid på udredning, har hun udgivet flere artikler i medicinske tidsskrifter om ventetidens betydning for kræftpatienters overlevelse.
Sidenhen har hun forsket i nye og gamle mediers dagsordensættende rolle i dansk sundhedspolitik og leder aktuelt en tværfaglig forskningsgruppe, der undersøger den danske HPV-vaccine-sag med etnografiske og digitale metoder.
Læs mere om Marie Louise Tørring
Lektor ved Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet og kursusleder og fast underviser på Master i Sundhedsantropologi.
Sara er uddannet antropolog med en ph.d. fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Hun har i sin forskning primært fokus på migration, omsorg og aldring. Særligt er hun optaget af, hvad den stadig større mangfoldighed blandt både sundhedspersonale og plejekrævende ældre betyder for omsorg og behandling i en dansk velfærdsstatskontekst.
Sara leder forskningsprojektet ’Fra migrant til SOSU-aspirant’, som undersøger rekruttering og fastholdelse af SOSU-elever og SOSU-personale med migrantbaggrund i ældreplejen i lyset af diskussioner vedrørende migration, erhvervsuddannelse, omsorg og ældrepleje.
Professor MSO ved Almen Medicin på Syddansk Universitet og Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet. Fast underviser og medudvikler på Master i sundhedsantropologi.
Rikke er uddannet antropolog med en ph.d. fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet. Hendes forskning har primært fokus på den konventionelle biomedicin i vestlige samfund, herunder kræftdiagnostik og almen medicin. Rikke er særligt optaget af kroppens betydning i moderne helbredelsespraksisser; både af at forstå kroppen som udgangspunkt for sygdomserfaring og -erkendelse, og som genstand for medicinsk viden og praksis.
Hun leder flere forskningsprojekter, herunder projekter, der undersøger, hvordan accelererede diagnostiske praksisser reflekteres i menneskers beslutninger om, hvornår de skal gå til læge, hvordan de oplever deres kroppe, og hvordan vi kan forstå sociale forskelle i sundhed.
På Master i sundhedsantropologi får du en vejleder på tredje og fjerde modul, der hjælper dig i processen med at udvikle et sundhedsantropologisk masterprojekt. Her kan du se det team på Afdeling for Antropologi, der vejleder studerende på Master i sundhedsantropologi. Du kan læse mere om vejledernes forskningsområder ved at på klikke på deres navne herunder.
Indhold
Mål og kompetencer
Prøve
Bunden, individuel, skriftlig prøve. 7-trins-skala.
Indhold
Mål og kompetencer
Prøve
Prøven kan aflægges på 2 måder:
Bunden, individuel, skriftlig prøve. 7-trinsskala.
Alternativt kan prøven udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven undtagen problemformulering og konklusion kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal således fremgå af besvarelsen, hvilke afsnit de enkelte er ansvarlige for.
Prøven må have deltagelse af maks. 3 studerende. 7-trinsskala
Indhold
I dette modul undervises i en række nyere sundhedsantropologiske temaer. Du fordyber dig her i udvalgte emner og påbegynder således en specialisering, som kan danne baggrund for udarbejdelsen af masterspecialets projektbeskrivelse på modul 4. Den tematiske tilrettelæggelse giver en fleksibel ramme for undervisningen, hvor du får gode vilkår for at kombinere egen faglighed med sundhedsantropologiske perspektiver på områder, som er særligt relevante i forhold til aktuelle udviklinger i sundhedssektoren. Temaerne er eksempler og kan varieres.
Mål og kompetencer
Prøve
Fri, individuel, skriftlig prøve. 7-trins-skala.
Indhold
Som forberedelse til masterprojektet arbejdes praktisk med etnografisk metode. Du skal med udgangspunkt i emnet for masterprojektet arbejde med forskellige metodeøvelser: problemformulering og projektbeskrivelse; deltagerobservation; kvalitativ interviewteknik; analyse; samt forskningsetik. Som en del af forløbet præsenterer I jeres projekter for hinanden og diskuterer arbejdsproces og resultat.
Masterprojektet skal behandle en sundhedsantropologisk problemstilling og diskutere denne i relation til relevante antropologiske teorier. Til masterprojektet ydes vejledning.
Mål og kompetence
Gennem planlæggelse og udførelse af masterprojektet udvikler du kompetence til:
Prøve
Fri, individuel, skriftlig prøve med efterfølgende dialog. 7-trins-skala.
Uddannelsen er bygget op således, at der er en progression igennem uddannelsesforløbet. Modul 1, 2 og 3 kan dog gennemføres uafhængigt af hinanden, idet hvert modul fungerer som en selvstændig opkvalificering af forudgående uddannelse og erhvervserfaring.
Det tredje og fjerde modul giver mulighed for at specialisere sig. På tredje modul fastlægges specifikke emneområder i samråd med deltagerne, mens det fjerde modul rummer et masterprojekt, der udføres under individuel vejledning. Modul 1-3 (eller tilsvarende) skal være bestået, før prøven i modul 4 kan aflægges. Specialiseringen vil ske på baggrund af dine ønsker og din uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund og erfaringsgrundlag.
Uddannelsen er tilrettelagt på deltid over to år (fire semestre) svarende til 1 årsværk
(60 ECTS-point fordelt med 15 ECTS-point pr. semester). Du kan vælge at gennemføre afgangsprojektet (modul 4) som heltidsuddannelse.
Den forventede arbejdsindsats fra dig ligger på 15-20 timer pr. uge, svarende til et halvtidsstudie.
60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år.
Aarhus Universitet samarbejder med Københavns Universitet om Master i sundhedsantropologi via en fælles studieordning for uddannelsen og ved at udbyde modulerne på skift, så studerende kan tage hele uddannelsen i løbet af ét år på fuld tid.
Ønsker du at tager uddannelsen på fuld tid, skal du lade dig indskrive på begge universiteter og tage hhv. Modul 1 og 3 i efteråret og derefter Modul 2 og 4 i foråret.
Aarhus Universitet udbyder Modul 1, ”Introduktion til antropologi og etnografisk metode” i efteråret 2021 og Modul 2, ”Grundbegreber i sundhedsantropologi” i foråret 2022. I samme periode udbyder Københavns Universitet Modul 3, ”Udvalgte emner i sundhedsantropologien” (efterår 2021) og Modul 4, ”Masterprojekt” (forår 2022).
Adgang til uddannelsen forudsætter, at du har bestået:
|
Derudover skal alle ansøgere have relevant erhvervserfaring svarende til mindst 2 års fuldtidsarbejde efter adgangsgivende eksamen.
I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i engelsk, og at du har adgang til computer og internet.
Du er velkommen til at begrunde din ansøgning om optagelse.
På grundlag af individuel, faglig vurdering kan der dispenseres fra adgangskravene, hvis universitetet skønner, at du har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med en adgangsgivende uddannelse.
Der kan ikke dispenseres fra kravet om 2 års relevant erhvervserfaring efter erhvervelse af adgangsgivende eksamen.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.
For nærmere oplysninger om uddannelsen, prøvetyper mv. henvises til studieordningen og generelle regler og bekendtgørelser.
Masteruddannelsen i sundhedsantropologi hører hjemme under Arts, Aarhus Universitet.
Studienævnet ved Institut for Kultur og Samfund har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.
Uddannelsen giver ret til at anvende titlen Master i sundhedsantropologi (MSA), på engelsk Master in the Anthropology of Health.
På de fleste uddannelser kan du søge om optagelse to gange om året. I foråret (frist 2. maj) kan du søge optagelse på enten hele uddannelsen eller på modul 1 eller 3. I efteråret (frist 15. november) kan du søge optagelse på modul 2 eller 4. Modul 4 er masterprojektet, og det kan du kun blive optaget på, hvis du har bestået de tre foregående moduler.
På nogle uddannelser er der kun mulighed for optagelse på hele uddannelsen, ikke på enkeltmoduler. Enkelte uddannelser har andre ansøgningsfrister.
I faktaboksen (Fakta om uddannelsen) kan du se, hvornår den næste ansøgningsfrist er, samt hvad der udbydes, og fx om du kan søge om optagelse på hele masteruddannelsen eller enkeltmoduler.
De fleste uddannelser skal søges via det digitale ansøgningssystem DANS, hvor du sender din ansøgning direkte i systemet. Enkelte uddannelser skal du dog stadig søge via ansøgningsskema. Du ser i faktaboksen, hvordan du søger optagelse på uddannelsen.
Sammen med din ansøgning skal du vedlægge/uploade kopi af eksamensbeviser og en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer.
Du skal også vedlægge/uploade dokumentation for to års relevant erhvervserfaring* (fx arbejdsgivererklæring eller kopi af ansættelsesbevis eller lønseddel). Har du inden for de seneste 3 år søgt om optagelse på en af vores efter- og videreuddannelser, behøver du ikke vedlægge/uploade den samme dokumentation igen.
Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.
Skal du ikke søge via det digitale ansøgningssystem, skal du i stedet sende ansøgningsskemaet til:
6 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du svar på din ansøgning.
Universitetet har ret til at aflyse et kursus eller udbudt undervisning efter ansøgningsfristens udløb. Fx i tilfælde af for få tilmeldte.
Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. Behandling af personoplysninger sker efter Aarhus Universitets regler
Deltagerbetalingen er per enkeltfag og ses i faktaboksen. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms.
Deltagerbetalingen opkræves forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Der kan udover deltagerbetalingen være udgifter til undervisningsmateriale.
Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i det semester, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen. En ny deltagerbetaling giver ikke flere eksamensforsøg, og du kan derudover ikke gå til eksamen i et allerede bestået fag.
Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system.
Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.
Hvis du ønsker at afmelde dig fra et enkeltfag, skal du afmelde dig skriftligt til administrationen på Efter- og Videreuddannelse, Arts. Du afmelder dig ved at sende en mail til: evu.arts@au.dk.
Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis vi modtager din skriftlige afmelding inden første undervisningsgang og senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og senest 1. februar ved undervisning i forårssemestre. Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet din deltagerbetaling.
Mette Brandi er ergoterapeut ved Neurocentret i Aarhus Kommune. Hun blev master i sundhedsantropologi i 2019 og har på baggrund af sit masterprojekt skrevet en artikel om samarbejdet med pårørende i kommunalt rehabiliteringstilbud, der er udgivet i Praktiske Grunde, Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab:
Alis Kamstrup er audiolog, og i 2017 kunne hun kalde sig Master i Sundhedsantropologi med et masterprojekt om høretab blandt erhvervsaktive. Læs et interview med hende her:
Gitte Rasmussen er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og tidligere distriktssygeplejerske ved Børne- og ungdomspsykiatrisk ADHD-klinik, Aarhus Universitetshospital.
Hun har på baggrund af sit masterprojekt i sundhedsantropologi fra 2017 publiceret to artikler om tidsaspekter ved ADHD i Tidsskrift for Forskning i Sundhed og Samfund samt i ADHD Magasinet. Læs artiklerne her:
Anette Dahl Elgaard, sundhedsplejerske, certificeret ammekonsulent og Master i Sundhedsantropologi, undersøgte i sit masterprojekt i 2017 mødres oplevelse, når amningen ikke flasker sig. Senest har hun som del af et udviklingsarbejde lavet en sundhedsantropologisk undersøgelse af begrebet vægt i tre kommunale sundhedsplejetilbud om Åbent Hus. Læs mere her:
Maibrit Blyt er tandplejer og blev Master i Sundhedsantropologi i 2015. Læs hendes artikel om masteruddannelsen i Tandplejeren:
Efter- og Videreuddannelse, Arts Studier
Tlf.: 8716 1097
E-mail: evu.arts@au.dk
Lektor og faglig koordinator
Marie Louise Tørring
E-mail: msa@cas.au.dk
Tlf.: 3023 0413
