Af Jacob Vrist Nielsen
I januar 1944 kunne danskerne læse en opsigtsvækkende og skræmmende nyhed i det illegale blad De Frie Danske med overskriften: »Er pestbefængte Rotter Tysklands nye hemmelige Vaaben?«
Bladet kunne fortælle, at tyskerne havde oprettet kæmpe rottefarme i flere lufthavne i Danmark, blandt andet i Kastrup Lufthavn. Ifølge artiklen ville tyskerne kaste »pestbefængte Rotter« ned fra lavtflyvende fly som en form for biologisk våben.
Rygter og sladder oplevede gyldne dage under krigen. Besættelsesmagten masseovervågede kommunikationsforbindelserne og kontrollerede pressen, så rygter blev en væsentlig kilde til information, men også til mis- og desinformation.
På grund af pressecensuren nærede danskerne en skepsis over for de almindelige medier, og hundredvis af illegale aviser voksede frem i medielandskabet. Men de illegale blade og aviser videregav ofte rygter, som de ikke havde mulighed for at be- eller afkræfte. Da arbejdet foregik i stor hemmelighed, var det ganske enkelt ikke muligt at interviewe vidner eller lave research.
Og ofte var det så godt som umuligt at skille skidt fra kanel og vide, om noget var sandt eller ej. I den situation valgte mange redaktører hellere at advare en gang for meget end en gang for lidt.
Den absurde nyhed om de flyvende pestrotter var en af de historier, som ikke kunne verificeres – og den vakte bekymring. Rygter om, at tyskerne arbejdede på et »vidundervåben«, der kunne ændre slagets gang, havde længe floreret. Og forestillingen om rotter som biologisk krigsførelse virkede i situationen ikke helt utænkelig.
Rotter havde faktisk været i spil tidligere. Den britiske sabotageorganisation Special Operations Executive (SOE) eksperimenterede nemlig med at sy sprængstof ind i døde rotter. Tanken var, at tyskerne skulle finde de døde dyr og smide dem i ilden for at slippe for sygdomme, hvorefter rotterne ville eksplodere.
Planen blev aldrig realiseret. Tyskerne fik fingre i det første parti bomberotter, og hele projektet blev afblæst. Til gengæld skabte kendskabet til de eksplosive rotter panik. Ifølge en SOE-rapport blev den tyske frygt og det ekstra kontrolarbejde faktisk »en større succes for os, end hvis rotterne rent faktisk var blevet brugt.«
Historien om pestrotterne nåede også Sverige, hvor den danske militære efterretningstjeneste var flygtet til i efteråret 1943. Og selv rygter blev registreret og vurderet.
Efterretningstjenesten erfarede, at rygterne var begyndt hos en dansk kvinde, der arbejdede for besættelsesmagten i Kastrup Lufthavn. En tysk officer havde fortalt hende, at en masse pestbefængte rotter var kommet til Danmark. Efterretningstjenesten fandt også en anden senere kilde til historien: En Siemens-ansat, der havde spist på en restaurant i Indre By i København.
Han overhørte en samtale mellem to mænd, hvor den ene fortalte, at han dagen før havde mødt en lastbilchauffør, der kom kørende med en masse bure. De var fyldt med rotter, som skulle ud til lufthavnen. Rotterne var tilsyneladende endnu ikke inficeret, da de var livlige og åd franskbrød. Men chaufføren havde påpeget: »De skal nok videre til England«.
Efterretningstjenesten afskrev dog pestrotterne som falske rygter. I deres rapport i Stockholm konkluderede de, at hele historien var baseret på andenhåndsberetninger. Tjenesten afsluttede med at sige, at nu lader vi rygterne om pestrotterne »trygt hvile igen«.
Historien om rottefarmene i de danske lufthavne er næppe sand, men den illustrerer, hvordan rygter kan være et våben i sig selv. At det anerkendte modstandsblad De Frie Danske bragte nyheden, gav den autoritet og satte fantasien i gang hos læserne. Pestrotternes rejse fra gaden til modstandspressen og videre til Stockholm er et eksempel på, hvordan rygter krydsede landegrænser, og hvordan selv de mest usandsynlige historier kunne få et langt efterliv.
Som idé satte de frygten i bevægelse. På samme måde var SOE’s rottebomber mest effektive som idé, fordi tyskerne frygtede, at de eksisterede. Og i krig kan frygt være lige så effektivt som krudt og kugler.
Historien viser, hvordan mis- og desinformation ikke opstår i et tomrum. De trives, når stater censurerer og overvåger, og når tilliden til de etablerede medier svækkes. Når borgerne ikke kan stole på officielle kilder, vokser rygterne. Og så kan selv pestrotter få vinger.
Artiklen er også blevet publiceret på videnskab.dk. Forskerne formidler.
