Aarhus Universitets segl

Det Nye Testamentes eksegese

Teologi har 75-års jubilæum ved Aarhus Universitet i 2017. Derfor ser en række artikler fra fagområderne tilbage på de forgangne år.

Af René Falkenberg og Kasper Bro Larsen

Studiet af Det Nye Testamente som kristendommens primære tekstgrundlag har altid stået centralt i aarhusteologien. En kort oversigt over disciplinens historie kan kun rumme nogle udvalgte højdepunkter. Her følger en guidet tur – fra den første professor, Johannes Munck, over de metodiske nybrud siden 1970’erne til den øgede internationalisering af aarhuseksegesen i det 21. århundrede.

Johannes Munck – fagets første professor
Historien om forskningen i Ny Testamente og den tidligste kristendom på Aarhus Universitet tager sin begyndelse før etableringen af et teologisk fakultet i 1942. Allerede i 1938 blev dr. Johannes Munck ansat som professor inden for fagområdet – i første omgang under det humanistiske fakultet. Posten bestred han indtil sin død i 1965. Munck var en internationalt anerkendt forsker og en dynamisk administrator. Som forsker begyndte han i patristikken med en disputats om Klemens af Alexandria (1933), men størst betydning fik han som visionær kritiker af samtidens toneangivende eksistensfilosofisk inspirerede eksegese. Inden for studiet af Paulus så han tidligt, hvordan man i den protestantisk-individualistiske eksegese havde overset Paulus’ kollektivt-etniske dagsorden. Munck blev dermed en vigtig banebryder for “det nye Paulusperspektiv,” som understregede Paulus’ jødiske baggrund. De centrale værker fra Muncks hånd var i den forbindelse: Paulus und die Heilsgeschichte (1954; eng. udg. i 1959) og Christus und Israel: Eine Auslegung von Röm 9–11 (1956; eng. udg. i 1967).

Som administrator var Munck medgrundlægger af Det Teologiske Fakultet og blev dets første dekan. Under krigen fungerede han som rektor for Aarhus Universitet (1943–45). Han tog initiativ til dannelsen af et dansk eksegetisk selskab, Collegium Biblicum, og var selskabets første formand (1947–60). Som præsident for Studiorum Novi Testamenti Societas (1959–60) afholdt han selskabets store internationale konference i Aarhus i 1960. Munck modtog æresdoktorgrader fra universiteterne i Oslo og Glasgow (1960 og 1961).

Oversættelser af antikke jødiske og kristne tekster
Johannes Munck var medinitiativtager til den danske oversættelse af de gammeltestamentlige pseudepigrafer med bl.a. Aristeasbrevet samt Enoks- og Adamsbøgerne. I den moderne forskning er disse ekstrakanoniske skrifter afgørende for forståelsen af den antikke jødedom, som kristendommen opstod i. Oversættelsen var et stort arbejde, og De gammeltestamentlige pseudepigrafer blev udgivet over tre årtier (1953–76; samlet udg. i 2001). Dermed var grunden lagt for et omfattende oversættelses- og formidlingsarbejde udgående fra eksegetmiljøet ved Aarhus Universitet.

Foruden at bidrage til den autoriserede oversættelse af Bibelen i 1992, har aarhusianske nytestamentlere løbende publiceret oversættelser af ikke-kanoniske jødiske og kristne tekster. F.eks. udgav græskunderviser Jørgen Ledet Christiansen og lektor Helge Kjær Nielsen en oversættelse af Nytestamentlige Apokryfer i 2002. Søren Giversen, der var professor i 1975–98, var så flittig på den front, at han fik tilnavnet ’Udgiversen.’ Han publicerede en række bøger med oversættelser af manikæiske, hermetiske og ikke mindst gnostiske tekster, men vigtigst var nok tobindsværket De apostolske Fædre (1985; 2. udg. i 2001–02 under titlen Oldkristne tekster). Giversen må siges at være den aarhusianske professor, der har gjort mest for den brede formidling af fagområdet, bl.a. ved sin foredragsvirksomhed, som havde stor folkelig appel. Desuden grundlagde han den aarhusianske tradition for studier i koptiske tekster, f.eks. Nag Hammadi-skrifterne. 

Aarhusianske bogserier
Nytestamentlermiljøet ved Aarhus Universitet har i løbet af sin historie gjort sig bemærket gennem etablering af en række bogserier, både nationalt og internationalt. En af miljøets flittigste redaktører var lektor Sigfred Pedersen, der var elev af Munck og blandt andet oprettede serien Dansk Kommentar til Det nye Testamente (DKNT, 1989–). Serien består mestendels af videnskabelige kommentarer til hhv. Matthæusevangeliet (v. KU-prof. Mogens Müller), Johannesevangeliet (v. lektor Helge Kjær Nielsen) og Markusevangeliet (v. lektor Aage Pilgaard). Kommentarerne er præget af en redaktionskritisk tilgang, dvs. en særlig interesse for de enkelte evangelieforfatteres teologier, hvilket var en tilgang til evangelierne, der i Aarhus prægede generationen efter Munck, men var også internationalt toneangivende fra 1950–60’erne og i de følgende årtier. Kommentarserien benyttes flittigt i undervisningen i Aarhus – og nye bind er i støbeskeen. Foruden kommentarserien er det Sigfred Pedersens fortjeneste, at nytestamentlere fra hele Norden mødes hvert fjerde år til Nordic New Testament Conference. Pedersen arrangerede konferencen første gang i 1978 i Aarhus, hvor også den seneste konference i 2015 fandt sted. Af andre nordiske konferencer kan nævnes konferencen om Johannesevangeliet i 1997 med konferencebindet New Readings in John redigeret af Sigfred Pedersen og lektor Johannes Nissen.

En anden serie, som også fortjener at blive nævnt, er Bibel og historie (1983–2009), der blev redigeret af Søren Giversen. Serien dækkede både det ny- og gammeltestamentlige fagområde og fungerede som publikationskanal for tre doktordisputatser og en række licentiatsafhandlinger. Ud over at bestå af monografier kom serien også med tiden til at inkludere kommenterede oversættelser af tekster relateret til Bibelen og den tidlige kristendom – fra Ras Shamra-teksterne og frem til Augustin.

Nye metoder i eksegesen
Årene omkring 1970 markerede en væsentlig vending i den internationale bibelforskning. Universitetseksegesen, der hidtil havde set sig selv som en primært historievidenskabelig disciplin, begyndte at hente inspiration fra andre humanistiske fag som antropologi, sociologi og litteraturvidenskab. Samtidig skete der på godt og ondt en øget selvstændiggørelse af eksegesen i forhold til de øvrige teologiske discipliner. De nye vinde kom også til at blæse i Aarhus, f.eks. med udgivelsen af antologien Skriftsyn og metode i DKNT-serien (1989; 2. udg. i 2007). Men Ole Davidsens disputats The Narrative Jesus: A Semiotic Reading of Mark’s Gospel (1993) blev kulminationen på denne udvikling. Disputatsen gik nye veje både eksegetisk og metodisk ved at læse Markusevangeliet som autonom fortælling ved hjælp af semiotisk og narratologisk analyse. Som repræsentant for de metodiske nybrud blev Ole Davidsen inspirator for en ny generation af eksegeter i Danmark. Han virkede som fagets professor i perioden 2002–2005.

Øget internationalisering
Det seneste årti har været præget af en øget international horisont i det aarhusianske fagmiljø. Siden 2006 har tyske Eve-Marie Becker virket som fagets første kvindelige professor i Danmark. Hun habiliterede på en afhandling om Markusevangeliet i historiografisk lys og er for tiden gæsteprofessor på universiteter i Atlanta og Jerusalem. På samme vis kommer gæsteforskere fra forskellige fagtraditioner og lande på besøg i det aarhusianske fagmiljø, og Aarhus Universitet er således naturligt vært ved internationale konferencer og forskningsprojekter inden for feltet. På prof. Beckers initiativ er der i forlængelse af dette arbejde etableret den internationale udgivelsesserie Studia Aarhusiana Neotestamentica (SANt, 2013–). Serien udgives af Vandenhoeck & Ruprecht (Göttingen) og redigeres af ansatte tilknyttet Forskningsenheden Det Nye Testamente. Serien indeholder monografier, antologier og konferencebind. Syv bind er p.t. planlagt til udgivelse, hvoraf fire allerede er udkommet.

Tendensen til øget internationalisering præger universitetet som helhed i disse år, og intet tyder på, at udviklingen vil ændre sig foreløbig – heller ikke inden for den nytestamentlige eksegese. Den aarhusianske universitetseksegese er ikke mindre i dag end før en synlig aktør i den internationale akademiske forskning og en formidler af bibelvidenskab til den danske offentlighed.