Teologi har 75-års jubilæum ved Aarhus Universitet i 2017. Derfor ser en række artikler fra fagområderne tilbage på de forgangne 75 år.

Af Svend Andersen

Fagets historie skildres i det følgende gennem fælles tilbageblik ved dets nuværende medarbejdere. Deres direkte erindring rækker 50 tilbage, dvs. til midten af 1960’erne.

Efter de første 25 år
Dengang var faget endnu præget af sin begyndelsesfase. K.E. Løgstrup, der var blevet professor i 1943, var endnu aktiv. Og desuden virkede en række yngre lærere ved instituttet: H.C. Wind, Ole Jensen, Jørgen K. Bukdahl, Jan Lindhardt, og lidt senere Viggo Mortensen og Knud Münster. Den tidligere professor Johannes Sløk var derimod netop flyttet til det humanistiske fakultet, hvor han grundlagde Institut for Idéhistorie.

Det faglige arbejde og den faglige diskussion var i høj grad præget af K.E. Løgstrup. Det var kun 10 år siden, han havde udgivet sit hovedværk Den etiske fordring og nu holdt han en række forelæsninger, som i 1968 udkom i bogform under titlen Opgør med Kierkegaard.

Blandt de yngre lærere må Jensen, Mortensen og Münster betragtes som deciderede Løgstrup-elever. De tre andre gik mere deres egne veje.

H.C. Wind var optaget af tysk filosofi, først Martin Heidegger, emnet for hans doktordisputats  Historicitet og ontologi fra 1974. Senere beskæftigede han sig med H.G. Gadamer, med Kierkegaard som baggrund. Hans bog fra 1987 Religion og kommunikation. Teologisk hermeneutik vidner også om hans stærke optagethed af Habermas’ kommunikationsteori.

Jan Lindhardt beskæftigede sig med renæssancefilosofi og i lyset heraf med Luther. På grundlag af arbejdet med de to emner blev han dr.theol. i 1983.

Jørgen K. Bukdahl, der døde i 1979 – kun 43 år gammel, besad en enorm belæsthed og var en inspirerende og – ind imellem overraskende - underviser. Et troværdigt vidne beretter at have oplevet Bukdahl undervise i en filosofisk vanskelig tekst (Horkheimer & Adornos Oplysningens dialektik) med sin 3-årige søn siddende på skuldrene. Han var en stor Kierkegaard-kender og beskæftigede sig desuden indgående med tænkere som Hegel og Marx. Blandt hans skrifter kan nævnes bogen Introduktion til Hegel (1980), antologien Frihed og frigørelse (1980) samt en række videnskabsteoretiske essays samlet i bogen Kritiske tolkninger (1980).

I de første år var den faglige diskussion i høj grad præget af den tyske teolog Rudolf Bultmann og hans såkaldte eksistensteologi. Løgstrup, der havde det samme udgangspunkt – ikke mindst Heidegger – fremsatte ud fra skabelsestanken den tese, at kristendommen ikke indebærer nogen form for nihilisme.

Fra 1968 havde studenteroprøret en vis virkning i teologien. Der var dog aldrig tale om massiv tilslutning til nymarxismen hos lærerne i etik og religionsfilosofi. Bukdahl havde som nævnt et indgående førstehånds-kendskab til Marx. Og Løgstrup holdt omkring 1969 en forelæsningsrække om økonomi og politik, der i 1972 udkom i bogform under titlen Norm og spontaneitet.

Af Løgstrup-eleverne tog Knud Münster sin lærers beskæftigelse med seksualetik op. Münster døde på tragisk vis i 1982. Ole Jensen tog et løgstrupsk tema op i sin disputats fra 1975, nemlig den bultmannske teologis negligering af naturen. Efter et ophold i Indien videreførte han problemet i miljøetisk retning.

Begyndelsen af 1970’erne var præget af en skarp kontrovers om kirkelig aktivisme mellem Løgstrup og Johannes Aagaard. Mere markant var dog den ændring, der skete i Løgstrups tænkning, markeret med ordet ”metafysik”, der blev den fælles undertitel for fire bøger om (religions)filosofiske emner. Af disse nåede han at udgive to efter sin afgang fra universitetet i 1975.

Efter Løgstrup
I 1976 blev professoratet i Etik og Religionsfilosofi besat med Johannes Sløk, der på den måde vendte tilbage til teologien. Sløks forhold til sin forgænger var venskabelig, men dyb uenighed. Hans første bog efter sin tiltræden, Teologiens elendighed (1979) var da også et polemisk, men anonymt opgør med Løgstrups metafysik og skabelsesteologi. Senere fulgte tre bøger, der bla. undersøgte det religiøse sprog som myte og fortælling. De fire bøger blev senere samlet i bindet Guds fortælling. Menneskets historie (1999). Sløk tog desuden initiativ til at fagets lærere skrev en to-binds lærebog Religionen i krise (1980).

K.E. Løgstrup døde pludseligt i 1981, midt i arbejdet med de fire metafysik-bind. Hans enke nedsatte en arbejdsgruppe bestående af Ole Jensen, Viggo Mortensen og Svend Andersen samt nordmanden Karstein M. Hansen. Gruppens arbejde resulterede i udgivelsen af de to resterende metafysik-bind Ophav og omgivelse og Kunst og erkendelse samt essaysamlingerne System og symbol og Solidaritet og kærlighed. Udgivelsesarbejdet indebar en gennemgang og registrering af Løgstrups mange efterladte papirer, hvilket senere førte til oprettelsen af Løgstrup Arkivet.

Efter Johannes Sløks afgang i 1986 blev professoratet i 1989 besat med Svend Andersen, der samme år forsvarede sin doktorafhandling Sprog og skabelse. Fænomenologisk sprogopfattelse i lyset af analytisk filosofi med henblik på det religiøse sprog. Han var tidligere blevet doktor ved universitetet i Heidelberg på en afhandling om Immanuel Kants gudsbegreb.

Kultur- og samfundsengagement
Til det præg, Løgstrup satte på faget, hører kultur- og samfundsåbenhed. For Løgstrup rettede teologien sig ikke primært mod kirken, men mod et samfund og en kultur, der blev mere og mere præget af sekularisering. Det forudsatte et filosofisk arbejde, for filosofien muliggør den mest grundlæggende samfundsanalyse. Løgstrup tog desuden del i den offentlige debat og dens emner, lige fra mellemkrigstidens nazisme og besættelsestidens samarbejdspolitik med efterfølgende retsopgør, over efterkrigstidens atomoprustning og frem til 1980’ernes teknologiske ekspertsamfund. Hans engagement viste sig konkret i, at han i begyndelsen af 1960’erne blev medlem af regeringens Seksualoplysningsudvalg og Det Danske Akademi.

Ligesom Løgstrup tog Johannes Sløk del i den offentlige debat, dog mest med dagsaktuelle polemiske avisindlæg.

Linjen blev på sin vis fulgt op, da Svend Andersen i 1988 blev medlem af Det Etiske Råd, i øvrigt sammen med den tidligere ER-medarbejder Ole Jensen.

Bioetik
Beskæftigelsen med de etiske problemstillinger, som den nye medicinske teknologi rejser, hang sammen med et mere generelt ønske om tværfaglig dialog med naturvidenskaben. Viggo Mortensen arbejdede med teologiens forhold til biologien, hvilket resulterede i hans doktorafhandling Teologi og naturvidenskab. Hinsides restriktion og ekspansion (1989). Han havde sammen med Svend Andersen og i kooperation med to naturvidenskabelige kolleger i 1980 startet Forum Teologi Naturvidenskab, hvis møder også Løgstrup var en aktiv deltager i til sin død.

Svend Andersens arbejde i Det Etiske Råd havde sit grundlag i et tværfagligt samarbejde, der i 1992 gav en stor forskningsbevilling som afkast. I den forbindelse oprettedes Center for Bioetik med sæde ved det daværende Teologiske Fakultet. Inden for rammerne af de bioetiske forskningsprojekter blev de første teologiske stipendiater ansat under den nyindførte ph.d.-ordning.

Litteraturfilosofi
Skønlitteraturen indtog tidligt en central rolle i faggruppen for Etik og Religionsfilosofi. I 1950’erne begynder digtningen at blive en integreret del af Løgstrups tænkning, ikke blot fordi den kan gøre dét nærværende, der i filosofien ofte er henlagt til et abstrakt begrebssprog, men (først og fremmest) fordi digtningen for Løgstrup er en kilde til erkendelse. Den samme sans for litteraturens erkendelsespotentiale finder man hos Sløk, der imidlertid som nævnt i sit sene forfatterskab supplerer en sådan ’litterær teologi (eller ’filosofi)’ med en ’narrativ teologi’: en religionsfilosofisk undersøgelse af det potentiale, der ligger i at betragte kristendommen som en fortælling. I nyere tid har blandt andre David Bugge søgt at udbygge begge spor, bl.a. ved teologiske læsninger af forfattere, der forstår sig selv som tilhørende en post-kristen æra (fx Kundera og Knausgård). Hans arbejde har resulteret i afhandlingen Medusas søn. Digtning og etik hos Martin A. Hansen (2005) og bogen Løgstrup og litteraturen (2009)

Løgstrupforskning
I sin levetid havde Løgstrup god kontakt til tyske kolleger. Han publicerede i tyske tidsskrifter, var medarbejder ved det store opslagsværk Die Religion in Geschichte und Gegenwart, og Den etiske fordring blev allerede i 1959 oversat til tysk. Også i Norden øvede Løgstrup indflydelse, især i Norge. Derimod var han længe relativt ukendt i den engelsksprogede verden. Det har imidlertid ændret sig de senere år. I 1993 udkom The Ethical Demand på det amerikanske forlag Notre Dame University Press, der nogle år senere udgav flere etiske tekster samt et samlebind med bidrag om Løgstrups etik. Flere engelsksprogede udgivelser er kommet til og er på vej. Og således kan man sige, at Løgstrup er ved at få international klassiker-status.

Den internationale Løgstrupforskning har sit naturlige grundlag i Løgstrup Arkivet, der netop nu gør Løgstrups efterladte papirer tilgængelige i digitaliseret form. Arkivet rummer desuden den forskningsrelevante del af Løgstrups private bibliotek samt kopier af alle hans publicerede arbejder.

I de senere år har faggruppen været stærkt involveret i Løgstrup Biblioteket (en udgivelse af Løgstrups samlede værker med tilhørende kommentarbind, monografier, antologier mv.) samt i de dertil knyttede tværfaglige Løgstrup-seminarer, der 1-2 gange om året samler 150-200 deltagere.

Som en af de seneste eksempler på arbejdet med Løgstrups tænkning kan nævnes Maria O. Møllers bog The True Human Being: The Figure of Jesus in K.E. Løgstrup's Thought. Løgstrupforskningen bliver nu koordineret i det nyoprettede K.E. Løgstrup Forskningscenter.

Teologisk etik
Den etiske fordring må stadigvæk betragtes som det vigtigste værk, der er udgået fra det århusianske fagmiljø. Bogen giver i uformindsket grad anledning til faglige diskussioner, bla. i kraft af Løgstrups påstand om, at der ikke gives en kristelig etik. Påstanden er blevet anfægtet, også af Svend Andersen, der gennem mange år har plæderet for en kristen etik. Det er i høj grad sket med udgangspunkt i Luthers teologi, der både rummer en næstekærligheds-etik udspringende af den kristne tro – og en almenmenneskelig, ’naturlig’ etik. Svend Andersen har de senere år især beskæftiget sig med Luthers politiske etik og dens mulige nyformulering, hvilket har resulteret i dels en nyoversættelse af skriftet Om verdslig øvrighed og bogen Macht aus Liebe. Zur Rekonstruktion einer lutherischen politischen Ethik (2010).

Løgstrups tese er endvidere blevet kritiseret af Ulrik Nissen, der bla. beskæftiger sig med forholdet mellem kristen og almen etik i sin doktorafhandling Between Universality and Specificity: A Study of Christian Social Ethics with Particular Emphasis on Dietrich Bonhoeffer's Ethics (2014).

Selskaber og lærebøger
Som led i sin tyske forbindelse var Løgstrup et aktivt medlem af Deutsch-Skandinavische Gesellschaft für Religionsphilosophie og Societas Ethica. De to faglige selskaber ændrede senere navn, idet det første blev til European Society for Philosophy of Religion, og det andet blev udvidet med European Society for Research in Ethics. Faggruppens medlemmer har deltaget i begge selskabers møder og fra 1999 til 2003 var Svend Andersen præsident for Societas Ethica med Ulrik Nissen som kvæstor.

Til den indførende undervisning i etik og religionsfilosofi foreligger der egne lærebøger. I 1993 kom første udgave af Svend Andersens Som dig selv. En indføring i etik, senere bearbejdet under medvirken af Niels Grønkjær, Troels Nørager og Kees Niekerk. Og i 2003 kom første udgave af Andersen, Grønkjær og Nøragers Religionsfilosofi. Kristendom og tænkning.

Niels Grønkjær havde ligesom sin lærer Johannes Sløk beskæftiget sig med Platon og Kierkegaard. Hans primære filosofiske inspiration kommer fra den tyske filosof Hans Blumenberg, hvis syn på Vestens idé- og teologihistorie også præger Grønkjærs disputats om kirkefaderen Augustin fra 2002: Kristendom mellem gnosis og ortodoksi. Efter sin flytning til Vartov udgav han i 2010 bogen Den nye Gud, hvor han udnytter sit store kendskab til G. Vattmos ”svage tænkning”.

Troels Nørager blev i studietiden præget af Bukdahl, hvilket først afspejlede sig i en prisopgave om antropologiske temaer hos nymarxistiske tænkere – og dernæst i bogen System og livsverden. Habermas’ konstruktion af det moderne (1985). Efter femten års ansættelse i Praktisk Teologi – med ansvar for religionspsykologi og sjælesorg – valgte han i 2000 at vende tilbage til ER igen. Årene med religionspsykologi bragte ham i kontakt med USA's tre store religiøse tænkere: Jonathan Edwards, William James og Ralph Waldo Emerson. De to første spiller en central rolle i hans disputats fra 1996, Hjerte og Psyke, mens sidstnævnte er emnet for den aktuelle bog Emerson – religion som moralsk livsform (2017).

Selv om Etik og Religionsfilosofi har taget del i Aarhus-teologiens formindskelsesproces viderefører vi fagets tradition for åbenhed over for andre fag (ikke mindst filosofi) og for samfund og kultur. Denne åbenhed er også i tidens løb blevet bemærket af udefrakommende medarbejdere, der med andre faglige baggrunde har oplevet det som nemt og attraktivt at træde ind i arbejdsfællesskabet. Det gælder fx filosoffer som Jes Harfeld (inden for bioetik) og Bjørn Rabjerg (især med fokus på Løgstrup-forskningen).