Af: Jakob Engberg
C-SAC er et forskningscenter på Afdeling for Teologi. Siden centerets grundlæggelse i 2010 har det været et samlingspunkt og forum for forskning i den tidlige kristendom i dens antikke kontekst. Den antikke verden efterlod en rig arv til både middelalder og nyere tid, blandt meget andet det latinske sprog (afarter af hvilket fortsat er de dominerende modersmål i mange lande og områder fra Den Californiske Halvø i vest til Donaus udløb i øst og fra Dunkerque i nord til Ildlandet i syd), idéen om et imperium, romerret og ikke mindst kirke og kristendom. På den baggrund burde det være en selvfølge at forskning og undervisning i den tidlige kristendom i den antikke kontekst skulle stå stærkt på alle europæiske, nordafrikanske, nærøstlige og amerikanske universiteter. Aarhus Universitet lever op til denne ”selvfølge”, mens forskellige forhold har placeret den antikke kristendom i en ”blind vinkel” på andre universiteter. I en Nordeuropæisk og Nordamerikansk kontekst er det særligt forhold forbundet til reformationen, oplysningstiden, industrialiseringen og de forskellige universitære discipliners udvikling, selvforståelse og historiesyn, der gradvist har bidraget til at fjerne fokus fra den antikke kristendom – et eksempel:
De tidlige kirkefædres metodik, tænkning og lære gennemsyrede reformatorerne, således at det fx vittigt (og naturligvis ikke ganske med rette) er blevet hævdet at Luther blot lod Augustins lære om retfærdiggørelsens sejre over Augustins lære om kirken. Ikke desto mindre igangsatte formuleringen af princippet om Sola Scriptura to, sandsynligvis ikke intenderede, processer. For det første udvikledes der gradvis et (heldigvis aldrig vandtæt) skel mellem studiet af de nytestamentlige tekster og studiet af den kronologisk overlappende og efterfølgende tidlige kristne litteratur. For det andet blev studiet af kirkefædrene og deres periode gradvis nedprioriteret, mens de teologer, der fortsat beskæftigede sig hermed, ofte anlagde anakronistiske og ideologisk betingede betragtninger, hvor kirkefædrenes bibelfortolkning og lære blev målt i forhold til deres bekræftelse af eller afvigelse fra protestantisk ortodoksi. Tilløb til det, der blev betragtet som oprindelsen af helgenkultus, katolsk embeds- eller sakramentalforståelse blev fordømt og den konstantinske vending omtolkedes af mange fra en kristen triumf til at være kirkens korrumpering og fald.
Der var og er intet galt i, at teologer, historikere eller andre forskere blev og bliver inspireret af deres eller vores egen tid til at stille nye spørgsmål til den tidlige kristendoms tekster. Men hvis vi under denne læsning straks griber til at bedømme og forstå teksternes svar ud fra vores verden og vores dagsorden bliver teksterne de rene ekkokamre, der enten i deres afvigelse fra eller forbindelse med vores verden kommer til at bekræfte vores egne forudfattede meninger, fordomme, dagsordner eller interesser. Hvis vi derimod vover at tage den ”omvej” det er at forsøge at forstå teksterne i deres egen antikke kontekst, i forhold til teksternes horisont, deres læsere, deres forfatter osv., så vil man opdage en spændende verden, der har et forbløffende potentiale for at anfægte, forklare, udfordre og bekræfte. Vi vil kunne se spor af en verden, der (ligesom rejsen til det fremmede land) giver mulighed for at gentænke vores egen verden i et nyt lys og i tilgift at se vores egen verden med større forståelse for dens oprindelse. Med historikeren Uffe Østergaards ord er antikken ”vores nærmeste anderledeshed”, hvortil man kunne tilføje ”forudsætning”.
For således og på denne baggrund at styrke forskningen i den tidlige kristendom i dens antikke kontekst er det vores mål:
I overensstemmelse med disse mål har centeret fra 2010 til 2018:
På nuværende tidspunkt samler C-SAC fra Aarhus Universitet ti studerende fra kandidatuddannelserne i teologi og Religious Roots of Europe, syv ph.d.-studerende (tre danske med individuelle projekter, fire ansat under det EU-finansierede netværk Human Dignity and Freedom, én amerikaner, én italiener og to hollændere, se nedenfor), én postdoc (én dansker finansieret af Carlsberg), én lektor og to professorer (én dansker og én canadier på et étårigt ophold finansieret af Aarhus Institute for Advanced Studies, se nedenfor). Gennem årene og aktuelt har uafhængige forskere også bidraget produktivt til C-SACs seminarer. Fra 2019 vil endnu en postdoc (finansieret af Marie Curie) slutte sig til centeret. Hertil kommer, at en ukrainsk ph.d.-studerende gæster centeret i tre måneder i dette efterår. Videre har der fra før centerets oprettelse været et intensivt samarbejde med professor Jörg Ulrich fra Halle. Jörg Ulrich blev i 2005 udnævnt til adjungeret professor i Aarhus. Udnævnelse er gentagne gange blevet forlænget og løber nu frem til 2020. Jörg Ulrich har senest været på et halvårligt besøg fra foråret til efteråret 2018 og herunder aflagde hans forskergruppe fra Halle et kortere besøg. Endelig er der i 2016 etableret et fast samarbejde med professorerne Peter Gemeinhardt og Tobias Georges med årlige fællesseminarer for deres og vores forskergruppe hvortil Halle-gruppen fra 2019 vil slutte sig.
I årene 2010 til 2018 har forskere tilknyttet C-SAC ledet eller været involveret i følgende eksternt finansierede forskningsprojekter:
To projekter præsenteres her lidt nærmere:
Det største af ovenstående projekter er, som det vil fremgå, det af Anders-Christian Jacobsen ledede EU-finansierede forskeruddannelsesnetværk, The History of Human Freedom and Dignity in Western Civilisation. Projektet finansierer 14 ph.d.-projekter på seks forskellige universiteter og i samarbejde med ni ikke-akademiske partnerorganisationer. Med udgangspunkt i Origenes og Augustins antropologier diskuterer projektet udviklingslinjer i forståelsen af menneskeværd, af værdighed og frihed http://itn-humanfreedom.eu/
Det netop afsluttede projekt The Migration of Faith. Clerical Exile in Late Antiquity blev til i et samarbejde mellem Julia Hillner (Sheffield, projektleder), Jörg Ulrich (Halle) og undertegnede. Finansieringen kom fra britiske Arts and Humanities Research Foundation og muliggjorde bl.a. ansættelsen af én postdoc, Dirk Rohmann, og én ph.d.-studerende, Harry Mawdsley. Efter den konstantinske vending blev eksil den foretrukne strafform for biskopper og andre gejstlige, der ragede uklar med magthavere både i Romerriget og i de senere germanske efterfølgerriger. Magthavernes mål var ofte at bekæmpe de teologiske positioner, de ”besværlige” gejstlige indtog. I flere tilfælde førte gejstliges eksil imidlertid til, at deres teologiske positioner blev kendte i de egne hvortil de blev sendt i eksil. Projektet har undersøgt og diskuteret forskellige aspekter af denne juridiske praksis og dens teologiske og kirkehistoriske implikationer. Et væsentligt udkomme af projektet har (ud over projektets publikationer og konferencer) været, at primært Dirk Rohmann har udarbejdet en database over mere end 400 eksilerede gejstlige og over 1000 af disses kontakter under eksilet. Denne database er i samarbejde med Matthew Groves (Digital Humanities Developer) blevet gjort søgbar (med søgemuligheder i forhold til kronologi, steder, individer, teologiske positioner, embeder osv.), visualiseret med kort, netværksgrafer med links til kildetekster osv. og gjort offentlig tilgængelig. Det er vores håb, at denne database vil være en god ressource for fremtidig forskning https://www.dhi.ac.uk/sites/clericalexile/
Som omtalt ovenfor er det væsentlige målsætninger for centeret at udbrede kendskabet til den tidlige kristendom og inspirere studerende til arbejde med dette felt. I overensstemmelse hermed er centerets seminarer åbne for deltagelse af studerende og uafhængige forskere eller kandidater med interesse for feltet. Omtalen her skal derfor også ses som en åben invitation til at skrive til undertegnede, hvis læsere af nyhedsbrevet, studerende eller andre interesserede skulle have lyst til at deltage. Efterårets program er:
