The Alternative Luther – Lutheran Theology from the Subaltern

Af Else Marie Wiberg Pedersen
Lektor i Systematisk Teologi/Dogmatik

I september 2019 udkom min bog, The Alternative Luther – Lutheran Theology from the Subaltern på forlaget Fortress’ akademiske undergruppe The Rowman & Littlefield Publishing Group. Bogen er resultat af et treårigt projekt, som blev påbegyndt i 2015, og den har fra begyndelsen været tænkt som en modvægt til hovedparten af de bøger, der udkom om Luther og luthersk teologi i anledning af reformationsjubilæet i 2017. Disse sidste var navnlig historiske tilbageblik af forskellig art og desuden præget af kun at dække et forholdsvis snævert perspektiv. Det var slående, at spørgsmålet om kvinders roller i reformationen eller i luthersk teologi såvel som ikke-europæiske ikke fik megen plads ud over et kort kapitel enkelte steder. I mit projekt ville vi se på Luthers og luthersk teologi fra en ny vinkel, nemlig ved gennem postkoloniale læsninger og kønsteorier at byde på en teologi, der rakte frem, hen over 2017. Resultatet blev altså den her omtalte bog, som er en antologi bestående af en introduktion til emnet og 18 kapitler skrevet af en international gruppe af lutherske teologer fra Brasilien, Canada, Danmark, Finland, Indien, Island, Norge, Sverige og USA.  

       Med henblik på bogens globale sigte, var det godt, at vi undervejs kunne mønstre endnu flere nationaliteter fra den globale lutherske verden. I oktober 2015 samledes vi således en gruppe på 20 forskere på Sandbjerg Slot i Sønderjylland. Her i grænselandet til Tyskland deltog forskere fra alle de nordiske lande, samt fra Australien, Brasilien, Canada, Estland, Indien, Kina og USA for at analysere og drøfte, hvordan samtids- og fremtidsorienterede bud på luthersk teologi kan se ud med henblik på at række ud til og nå dem, der sjældent rækkes ud til i denne sammenhæng. Vi ville være grænsebrydere, og det blev symbolsk for projektet, at vore forskningssymposier foregik i en slags grænseland. Det andet symposium afholdtes i marts 2017 i Berkeley med udsigt til San Franciscos gyldne bro, der står ikonisk over den bugt, hvis horisont åbner sig mod både Asien (udtrykket ”at shanghaje” stammer herfra) og Sydamerika. Her var vi suppleret af repræsentanter fra Tyskland og Kenya. Endelig afholdtes det tredje symposium på Island, hvor den gamle nordiske historie i dag møder den stadigt ekspanderende nordamerikanske kultur. Således drøftede vi i de rette omgivelser af forskellig slags grænseland, eller ”hybriditet” som man ville sige med postkolonial terminologi, hvordan vi i dag kan læse og eventuelt adaptere Luther og luthersk teologi, sådan at denne teologi taler direkte til vores samtid - gerne med vores fremtid for øje.

       Vores hovedvinkel skulle være det postkoloniale perspektiv, subalternity, for dermed at se alternativt på Luthers og luthersk teologi. Termen subaltern stammer oprindeligt fra det britiske militær, hvor det betegner de underordnede officerer, der kun kan parere ordrer, ikke give dem. Derfra blev det adopteret af den italienske filosof, Antonio Gramsci, der fra sin fængselscelle i Mussolinis diktaturstat brugte termen om alle dem, der ikke har hverken magtposition eller en stemme inden for de etablerede institutioner. Fra ham gav britiske historikere som Eric Hobsbawn den videre til indiske intellektuelle, der fandt termen subaltern yderst anvendelig på deres postkoloniale studier af Indiens historie og samfundskulturer. I de postkoloniale studier tog man afstand fra en identitetspolitisk anvendelse af ”subalternitet”, fordi man ønskede anvendt fleksibelt om alle, der oplevede uretfærdige magtstrukturer og søgte at kæmpe mod dem. De ”subalterne” er altså mennesker, der øver modstand mod en uretfærdig overmagt eller magtstruktur, men de kan godt i visse situationer selv være en del af magten eller strukturerne. I bogen, The Alternative Luther – Lutheran Theology from the Subaltern, anvendes termen subaltern på denne fleksible måde, og den dækker her alle ”underordnede” både i en generisk betydning og i en kønnet (gendered) betydning. 

       Bogens 18 kapitler er delt ind i fire sektioner. I den første sektion, ”Precarious Life”, behandles livet som udsat fra forskellige vinkler. Det første kapitel ved Else Marie Wiberg Pedersen ser på Luthers eget liv som kætterdømt og dødsdømt, og hvordan hans syn på gendøberne, muslimerne og jøderne (grupper han til stadighed blev identificeret med af sine katolske modstandere) kan forstås ud fra hans hybride situation af fredløs i eget land og ledende reformator. Det andet kapitel ved Kirsi Stjerna ser omvendt på Luthers syn på jøder ud fra hans tilsyneladende magtposition som reformator med en stærk forståelse af frihed. I bogens tredje kapitel sætter også Elisabeth Gerle Luther op mod Luther selv med henblik på at etablere et inklusivt borgerskab, et eskatologisk rige hvor statsløse kan integreres. Peter Lodberg beskriver i kapitel fire, hvordan palæstinenserne – med den lutherske præst, Mitri Rahebs, ord – lever en modstandsteologi bag muren, som flygtninge i eget land. I sidste kapitel i denne sektion tager Trygve Wyller os til en flygtningelejr i Sydafrika, hvor han oplever den hjemløse Nisha, flygtning fra Congo og krigs- og voldtægtsoffer, skabe et heterotopisk kirkemøde omkring sit helt hverdagslige måltid.

       I anden sektion fokuseres der på nye læsninger af krop og køn, ”Body and Gender”, i luthersk teologi. I kapitel seks fremhæver Mary Streufert det, især for amerikansk luthersk teologi, overraskende faktum, at Luther ikke forstod Guds Ord som hankønnet, men tværtimod som et inklusivt ord, der omfattede alle mennesker og transcenderede hierarkiske skel. Mary Elise Lowe analyserer i kapitel syv Luthers brug af ordet ”sodomit” og viser, at Luther ikke anvender ordet dæmoniserende om bestemte seksuelle grupper men snarere anvender det relativt, som en billedlig figur, om forskellige grupper. I kapitel otte viser Sini Mikkola, at Luther kan forekomme væsentlig mere moderne end nogle af vore samtidige Lutherstudier, som stadig behandler kvinder som ”det andet køn”, mens Luther ofte faktisk destabiliserer samfundets fikserede kønsroller, og hvad der forstås som henholdsvis mandlighed og kvindelighed. Deanna Thompson ser i kapitel ni på det ”subalterne” i forhold til både køn, race og sygdom. Selv ramt af en uhelbredelig kræftsygdom foreslår hun, at vi bruger Luthers visioner om frihed til at befri os fra vores besættelser af vore fejl og ufuldkommenheder. Denne sektion slutter med André Musskopfs opdagelsesrejse som hvid homoseksuel brasilianer igennem traditionel luthersk teologi til en ny ”queer” teologi.

       I sektion tre drejes fokus ind på kvinder, vold og seksuelt misbrug, ”Women and Sexual Abuse”. Monica Melanchthon tager i kapitel 11 udgangspunkt i det ekstremt voldelige ”gang rape” i Delhi i 2012 og undersøger, om Luthers læsning af Dinahs voldtægt (Genesis 34) kan give os indsigter, der dels udstiller undertrykkende ideologier, dels afdækker modstandsdygtighed over for undertrykkende magtstrukturer. I kapitel 12 tager Arnfridur Gudmundsdottir udgangspunkt i #metoo-bevægelsen og minder os om, at seksuelt misbrug er et globalt fænomen, der også har ramt den lutherske kirke i Island hårdt. Hun tager fat i bibelens ”texts of terror” mod kvinder, fx fortællingen om Tamar (2 Samuel 13) og samtidige modstandsfortællinger fra fx Island med henblik på at give ord, retfærdighed og håb til de ellers undertrykte stemmer. Surekha Nelavala bringer os i kapitel 13 tilbage til Indiens patriarkat og kastesystem, da hun sammenligner den seksuelt misbrugte dalitkvinde, Sujatha, med den anonyme kvinde i Lukas 7. Nelavala ser Luthers transformative læsning af ”synderinden” som ”intet andet end retfærdig” som et mønstereksempel på, hvordan den, der er blevet uretfærdigt behandlet og bragt til tavshed, kan oprejses til værdighed og gives en stemme. Kayko Hesslein fører os i kapitel 14 til Canada og præsters seksuelle misbrug både i ord og handling. Hun afprøver, hvordan dette ser ud i forhold til Luthers udlægning af De Ti Bud, især budene 5 og 8, i balancen mellem at lade den forurettede bekæmpe uretfærdig behandling og at undgå faren ved ikke-retslige anklager, for at give de tavse en stemme.

       I den fjerde sektion behandles emner om økonomi, lighed og ordentlighed. I kapitel 15 bringes et let revideret genoptryk af desværre afdøde Vítor Westhelle (d. 2018), som var en god, gammel ven af Teologi i Aarhus. Der er tale om Westhelles fremstilling af Luther som korsteolog. Westhelle understreger, at Luther så sig selv som en jordisk mand, hvis ironi og talemåder, herunder hans tyske oversættelser, tjente til at undergrave de givne økonomiske og samfundskulturellse modeller med de formål at give håb til de udstødte befolkningsgrupper i hans samtid og finde asyl hos ”Gud mod Gud”. Marit Trelstad har i kapitel 16 ligeledes fokus på Luthers skift i sin teologiske epistemologi op imod sin tids hierarkiske magtstrukturer, og hun ser en lighed med nutidens feministiske og ”subalterne” metodologier, der også søger at finde sprog, som inkluderer mennesker, op imod magtelitens ekskluderende epistemologier. Med Allen Jorgenson tages vi i kapitel 17 ind i Luthers skabelsesteologi, som ifølge ham kan skærpe Luthers syn på frelse og kors. Med Luthers henvisning til det almindelige liv og de fælles goder kan der etableres en mere kosmologisk teologi, idet mennesker mindes om at være jordskabninger, der til tider kan være ganske udsatte. Terra Rowe fortsætter denne tankegang ved at betragte Luther og hans kosmologiske orientering ud fra det antropocene i kapitel 18. Hun foreslår, at man ved at kombinere Luthers forståelse af Kristi kosmologiske nærvær og Kristi fornedrede og ydmyge natur måske ville kunne sprænge den nuværende lukkede selfie-kultur med dens selvtilstrækkelighed.    

       Som en sidste interessant oplysning vil jeg gerne tilføje, at vi i bogen har været endda meget optaget af sprog. Selvom mange af forfatterne ikke mestrer tysk eller latin, er der lagt vægt på, at hovedparten af Luthers tekster er læst på baggrund af det latinske eller tyske forlæg. Det skyldes, at jeg har opdaget, at de engelske udgaver af Luthers tekster meget ofte er tolkninger, navnlig ikke når der er tale om tekster, der berører kønsspørgsmål. Derfor er stort set alle citater fra eller henvisninger til Luthertekster blevet oversat fra (eller tjekket i forhold til) latin og tysk. Hermed vil jeg gerne fremhæve den pointe, at dansk teologi har et fantastisk redskab gennem sit grundige arbejde med sprogene og altså de grundlæggende sprogkundskaber, som vi får gennem teologistudiet og siden selv kan udbygge. Det er Luther, vi kan takke for, at den teologiske uddannelse, ud over latinkundskaber, indbefatter græsk og hebraisk, samt filosofi og diverse grundteorier, som giver teologen/præsten nogle meget solide arbejdsredskaber. Disse redskaber giver danske teologer/præster muligheden for at dykke ned i tekster og dechifrere dem såvel som at afdække andres eventuelle mistolkninger eller vildledninger. Flertallet af mine amerikanske eller svenske kolleger kan ikke læse Luther på tysk eller latin og kan derfor ikke dykke ned i fx Luthers tekster på deres originale sprog og afdække mistolkninger. Det har fatale konsekvenser for forståelsen og fornyelsen af Luthers teologi, med mindre gode kræfter på tværs af lande og luthersk-teologisk baggrund arbejder konstruktivt sammen.

       Med bogen, The Alternative Luther – Lutheran Theology from the Subaltern, håber jeg at kunne præsentere, også et dansk publikum, for en luthersk teologi, der taler ind i tidens problemstillinger, og som gør det på grundlag af et dybdegående arbejde med både gamle og nye tekster.