Af lektor Ulrik Nissen

Kristen etik er i en stadig bevægelse mellem radikalitet og kompromis. Begge dele bør undgås. Dietrich Bonhoeffer er en af de teologer, der minder os om det i hans Ethik. Denne spændingsfyldte og dynamiske forståelse af den kristne etik kommer også til udtryk i Kærlighedens ansvar, som er udgivet i februar 2022 af forlaget Eksistensen. Bogen er bygget op over to hoveddele, hvor den første tager grundlagsetiske spørgsmål op og den sidste del bevæger sig ind på den såkaldte områdeetik.

Den kristne etiks grundlag

I den grundlagsetiske del tager bogen første kapitel fat på forholdet mellem etik og teologi. Kapitlet gør rede for debatten om en kristen etik i Danmark siden Knud Ejler Løgstrups og Johannes Sløks afvisning af en sådan sidst i halvtredserne. Løgstrups kritik rettede sig mod en kristelig aktivisme, som han kendte fra sin ungdom og Sløks kritik angik en borgerliggjort kristelig moralisering i samtiden. Kapitlet argumenterer for, at situationen har ændret sig siden dengang og at det i dag er andre spørgsmål, der rejser sig for diskussionen om en kristen etik. Samtidigt bliver der i dette kapitel argumenteret for, at det i dag er nødvendigt at tale om en kristen etik forstået som en refleksion over etikkens grundlag og belysning af en række udfordringer i samtiden. Endelig giver kapitlet en kort indføring i den kristne etiks kilder: Bibelen, traditionen, fornuften og erfaringen. Den kristne etik bliver i lyset heraf grundlæggende forstået som teologi.

I det følgende kapitel ligger koncentrationen på kærligheden som den kristne tros udtryk og praksis. Jeg argumenterer i lyset af en augustinsk-luthersk traditionslinje for den kristne kærlighed som troens spejl og en deraf følgende uomgængelig særlig kristen kærlighed, uden at den dog kan bestemmes entydigt. I den sidste del af kapitlet argumenterer jeg for, hvordan denne kristne kærlighed understøtter en teologisk etik mellem radikalitet og kompromis i det kristnes menneskes efterlevelse af kaldet om i sin livsførelse at bære vidnesbyrd om Kristus.

I det sidste kapitel om grundlaget for den kristne etik tilstræber jeg at gøre rede for, hvad der ligger i begrebet om kærlighedens ansvar. I en luthersk forståelse af kristen etik er det væsentligt på samme tid at fastholde det almene og specifikke. Den almene side af en kristen etik kommer særligt til udtrykket i traditionen om den naturlige lov. Kapitlet knytter det i en diskussion af Løgstrup og Dietrich Bonhoeffer sammen med ansvarsbegrebet, som kan udlægges som udtryk for denne tradition. Samtidigt læses denne almene forståelse af etikken sammen med kærligheden som en kristen dyd, der er med til at præge den etiske dømmekraft og dermed det kristne menneskes ansvar. Herigennem formulerer kapitlet en forståelse af den kristne etik som en tredje vej mellem en almen og specifik forståelse. Kapitlet danner sammen med de to første kapitler udgangspunkt for de efterfølgende mere konkrete områder af den kristne etik.

Den kristne etiks områder

Efter de grundlagsetiske kapitler om den kristne etik går de følgende kapitler ind på områderne medicinsk etik, økonomi, migranter og natur. Udvalget af disse områder skyldes dels deres afgørende betydning for den etiske og samfundsmæssige aktuelle debat og dels et ønske om med disse områder at drøfte etikken fra det nære til det samfundsmæssige og videre til det globale og endeligt på tværs af generationer og arter.

I bogens fjerde kapitel bliver der givet en kort redegørelse for bioetikkens oprindelse i løbet af 1960’erne blandt amerikanske teologer – et forhold der også kom til udtryk i en nordisk sammenhæng i løbet af halvfjerdserne. Dernæst gør kapitlet rede for det kristne menneskesyn og hvad det kan indebære i medicinsk etik og bioetik. I forlængelse heraf tager kapitlet nogle hovedtemaer op med relevans for bioetikken, særligt at leve med afmagten, menneskets afskaffelse og kulturmandatet. I den sidste del af kapitlet bliver to eksempler drøftet, fosterdiagnostik og aktiv dødshjælp, for at vise, hvordan en teologisk bioetik kan have et særligt bidrag til disse diskussioner.

Det følgende kapitel drøfter økonomi i spændingen mellem egeninteresse og kærlighed. Med afsæt i Martin Luthers kritiske syn på den voksende pengeøkonomi, argumenterer jeg for omsorgen for næsten som det bærende grundlag for økonomien. Det bliver knyttet sammen med den aristoteliske forståelse af phrónesis og spørgsmålet om, hvordan vi i forhold til økonomiske spørgsmål kan praktisere en kærlighedens klogskab. Kapitlet afrundes med spørgsmålet om, hvordan vi i forhold til økonomien kan tjene både Gud og næsten og dermed det fælles gode, som ligger i begrebet om oeconomia.

I kapitlet om migration og etik bliver nogle af de etiske spørgsmål om flygtninge og indvandrere taget op. I løbet af 00’erne har diskussionen om migranter både udfordret og delvist forandret europæisk og vestlig politik. En del af diskussionen drejer sig om, at forestillingen om det enkelte menneske som verdensborger (kosmopolit) har flyttet den etiske diskussion fra at være et lokalt anliggende til at handle om et globalt fællesskab. Vi er i det lys som mennesker i dag i højere grad end tidligere mere umiddelbart indbyrdes forbundne på tværs af de geografiske grænser. Det betyder også, at vi i højere grad har ansvar for hinanden. For kærlighedens ansvar rejser der sig derfor her et spørgsmål om, hvordan vi kan byde den fremmede velkommen, samtidig med at vi anerkender de sociale udfordringer ved og grænser for denne gæstfrihed.

I det sidste kapitel bliver spørgsmålet om kærlighedens ansvar i forhold til naturen taget op. På baggrund af en kort indføring i forskellige filosofiske og teologiske måder at forstå menneskets forhold til naturen på, bliver der i dette kapitel argumenteret for mennesket som dybt forbundet med skaberværket og at dette også rummer en fordring om kærlighedens ansvar i forhold til skaberværket. Den globale opvarmning stiller os overfor en krise, som på flere områder kræver ændringer i vores livsstil, hvis vi skal fortsætte med at leve bæredygtigt på kloden. En af disse ændringer er at begrænse og helst ophøre med at bruge dyr som fødevarer. 

Den kristne etiks sigte

I Bjergprædikenen formulerer Jesus det ret præcist, når han siger til sine tilhørere, at deres gerninger skal skinne som et lys, så andre mennesker kan se deres gode gerninger og prise deres himmelske far (Matt 5,16). Det kristne menneskes liv har det fortegn, at det skal bære vidnesbyrd. Det er et vidnesbyrd, som er henvist til at tage skikkelse i en verden, som på flere områder kan forekomme vanskelig at navigere i. Derfor er det ofte ikke entydigt, hvori dette vidnesbyrd skal bestå. Den kristne etik anerkender denne udfordring og forsøger samtidig at vejlede det kristne menneske i, hvordan det kristne liv præget af kærlighedens ansvar på samme tid kan bære vidnesbyrd om Kristi kærlighed og tage vare om det fælles gode for alle mennesker.