I dag rejser folk mere end nogensinde før; eller i hvert fald var det tilfældet inden Covid-19, som har fået os til at genoverveje vores forhold til rejser. Mobilitet er alligevel ikke et nyt fænomen, for mennesker har altid bevæget sig af flere årsager. Det nye forskningsprojekt ”An Intersectional Analysis of Ancient Jewish Travel Narratives” (ANINAN), som finansieres af Det Europæiske Forskningsråd, prøver at forstå de historiske rødder for mobilitet og vores forståelse af den ved at undersøge oldtidens rejser i lyset af Bibelen og andre jødiske kilder.
Gammel Testamente har præget vores syn på mobilitet især gennem de verdensberømte beretninger om udvandringen fra Egypten og det babylonske eksil. Imidlertid har vi glemt mange andre bibelske og ekstrabibelske tekster, der illustrerer mobilitetens kompleksitet i den antikke verden. Formålet med ANINAN er at forstå de forskellige sociale realiteter, som muliggjorte, tilskyndede eller tvang bevægelsen i det østlige Middelhavsområde. De gamle kilder kan også være med til at forklare og udfordre nutidens forståelse af rejsen.
Et nyt fokus på mobilitet i det gamle Israel
Odysseus’ og Paulus’ ture rundt i Middelhavsområdet er nogle af de bedst kendte rejser gennem tiderne. Mens der er stigende interesse i menneskelig mobilitet i den antikke verden på tværs af flere fagområder, har det meste af forskningen indtil nu behandlet den græsk-romerske verden. I de sidste år er man blevet især interesseret i migration i det romerske imperium. Langt mindre opmærksomhed har der været om rejser i Nærøsten.
ANINAN søger at udfylde hullet i den aktuelle forskning ved at fremhæve betydningen af Det Gamle Testamente og andre jødiske skrifter for vores forståelse af oldtidens mobilitet. Projektet analyserer litterære og kulturelle repræsentationer af rejser i bibelske og andre jødiske tekster indtil cirka 100 e.Kr. Formålet er at forstå, hvordan forfatterne opfattede og/eller forestillede sig mobilitet, herunder de rejsende, deres motiver og resultater.
Relevansen af Det Gamle Testamente for forståelsen af mobilitet i oldtiden er muligvis ikke umiddelbart klar, fordi tekstsamlingen ikke leverer nogle omfattende og detaljerede vidnesbyrd om for udbredt rejseaktivitet. Til en vis grad kan dette hænge sammen med det faktum, at Israel levede af landbrug frem for søfart. I denne henseende adskiller det sig klart fra for eksempel oldtidens Grækenland. Alligevel former lokal, regional og langdistance bevægelse både kollektive og individuelle skæbner i talrige bibelske tekster, når man ser efter.
Således er idéen om Israel som et vandrende folk central i jødedommens sociale hukommelse. I Første Mosebog fortælles patriarkerne at være flyttet fra Mesopotamien til Kanaan og Egypten, og den berømte beretning om udvandringen fra Egypten i Anden Mosebog handler om en lang vandring til det forjættede land. Også diasporafortællinger som Esther og Daniel samt en række pilgrimssalmer handler om rejser. Derudover var det babylonske eksils indflydelse helt afgørende for dannelsen af Det Gamle Testamente. Det vil sige uden bevægelse intet Gammel Testamente!
De førnævnte eksempler viser, at mange slags mobilitet præger de gammeltestamentlige tekster. Imidlertid er tekstsamlingens relevans for vores forståelse af mobilitet i oldtiden ikke begrænset til dem. Det Gamle Testamente og andre jødiske skrifter har mere at tilbyde end det, der typisk realiseres, og forskere er kun lige begyndt at indse deres værdi for rejsehistorie, uanset om man taler om for eksempel slaveri, flytninger forårsaget af ægteskabsaftaler, økonomisk migration eller pilgrimsrejser. Det er netop derfor, at ANINAN fremhæver bidraget fra bibelsk og beslægtet litteratur.
En tværfaglig tilgang til mobilitet i den antikke verden
Som sagt undersøger ANINAN litterære og kulturelle repræsentationer af rejser i de gammeltestamentlige og andre jødiske kilder. Som størstedelen af bibelstudier er forskningen i projektet historisk-kritisk i det, at man undersøger disse tekster i deres historiske, retoriske, intellektuelle, sociale og kulturelle sammenhæng. Herudover kombineres den historisk-kritiske metode med en nyere intersektionel tilgang.
Mange af de gamle tekster om menneskelig mobilitet er imaginære, hvilket betyder, at ANINAN ikke fokuserer på historie i snæver forstand. Forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion er sjældent klar i kilderne, der primært afspejler de litterære og ideologiske behov, som de tjener. Som sådan tæller disse tekster ikke som direkte kilder til bestemte begivenheder i oldtiden. Alligevel er de vigtige kulturhistoriske dokumenter, som gentager og inviterer os til at rekonstruere aspekter fra oldtidens sociale liv.
Mens ANINAN analyserer forskellige slags tekster, er projektet især interesseret i narrativer, der beskriver en række rejsende og deres oplevelser af og reaktioner på nye mennesker og steder. Til tider beskriver de også, hvordan de rejsende modtages uden for hjemmet. Rejser forårsager kontakt mellem repræsentanter for lokale traditioner, hvilket resulterer i sameksistens, konflikt og andre former for kulturel interaktion. Mobilitet kan styrke identiteter eller resultere i at genskabe dem, da ens samfundsmæssig rolle kan ændre sig. En kulturel eller religiøs identitet kan også transformeres, selv om den hævder at være den samme, som der sker i tilfældet af de hellenistiske jøder.
Det er helt afgørende, at man ikke tager mobilitet for givet, men vil finde ud af, hvem, der faktisk rejste i antikken og hvorfor. I dag flytter folk for eksempel som flygtninge, købmænd, turister, udvekslingsstudenter og økonomiske migranter. Mobilitet er rodfæstet i forskellige sociale virkeligheder, og ens muligheder afhænger typisk af ens placering i samfundet. På samme måde var grunde til mobilitet varierede i oldtiden. Kilderne beskriver en række (u)frivillige rejsende og viser, at folk flyttede af flere grunde, i forbindelse med slaveri, handel, krigsførelse, miljøkatastrofer, familiesager, religiøse festivaler, uddannelse osv.
Men hvis mobilitet står på spil i Det Gamle Testamente og andre jødiske tekster? Trods alt var disse kilder skrevet af elitemænd, og kvinder udgør mindre end 15% af de navngivne skikkelser i Bibelen. Netop på grund af dette forhold fremhæver ANINAN den rolle, som forskellige former for social lagdeling spiller i forbindelse med menneskelig mobilitet. De rejsenders profiler varierer jo ganske markant.
Projektet engagerer sig i intersektionalitet for at få en bedre forståelse af den sociale kompleksitet af oldtidens mobilitet. Begrebet var indført i 1989 af den amerikanske advokat Kimberley Crenshaw, som analyserede sammenhængen mellem køn, race og klasse i underkastelsen af ikke-hvide kvinder. I dag er intersektionalitet vokset til et stort tværfagligt projekt, men generelt understreger tilgangen kompleksiteten i det sociale liv og spørgsmål om magt. I ANINAN bruges det som en analytisk kategori, der retter opmærksomheden mod flere kategorier af forskelle – som køn, alder, slave/fri, klasse, slægtskab, religion og etnicitet – der påvirker de rejsendes oplevelser og muligheder.
Former for mobilitet i Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente og andre jødiske tekster fra antikken viser os en kompleks social verden, hvor rejser typisk var forbundet med magt og ressourcer eller manglen derpå. Nogle flyttede sig frivilligt, mens andre blev flyttet med tvang. Men hvad betyder mobilitetens sociale kompleksitet i praksis? Fænomenet kan illustreres ved nogle kønsbestemte observationer af de gammeltestamentlige tekster. Selv om begge køn flytter af forskellige grunde i dem, kan man pege på nogle generelle forskelle mellem mænd og kvinder.
Tre typer mobilitet er typisk forbundet med mænd i sammenhæng med den antikke verden, herunder militære ture, handelsture og politiske rejser. For det første er det velkendt, at militærtjeneste var en væsentlig grund til mænds mobilitet i oldtiden. Mens kvinder ikke tjener som soldater i Det Gamle Testamente, havde militære ture bredere samfundsmæssige virkninger, der kunne ændre kvinders liv drastisk. Især når tilfangetagne kvinder blev tvunget til at rejse som seksuel ejendom.
For det andet var handel en central årsag til adskillige rejser i den antikke verden ligesom i dag. Det synes klart, at de fleste handelsture blev foretaget af mænd. Selv om kvindelige købmænd er sjældne i de jødiske tekster fra antikken, er det vigtigt at huske, at kvinder kunne have enorm virkning på handelen som eksportproducenter.
Endelig blev også politiske rejser primært foretaget af mænd, der generelt havde flere magtpositioner i samfundet. Alligevel var der undtagelser. For eksempel minder den gammeltestamentlige fortælling om dronningen af Sabas besøg hos Kong Salomon os om magtfulde kvinders politiske og kosmopolitiske rejser (1 Kong 10).
Skønt mænd var mere aktive i visse typer rejser, belyser Det Gamle Testamente også kvinders mobilitet i oldtiden. Mens langdistancerejser var ualmindelige for langt de fleste kvinder, som de var det for flertallet af mænd, var kvinders liv ikke immobile. Til gengæld viser kilderne en række grunde til, at kvinder flyttede eller blev flyttet.
Slaveri var her den store rejseårsag. Slavers bevægelse var typisk tvungen eller på anden måde uønsket. Der findes i Gammel Testamente love om flytningen af fremmede kvindelige fanger (5 Mos 21,10-14). Herudover giver fortællingerne om Hagar (1 Mos 16; 21) og levittens medhustru (Dom 19) indblik i den manglende støtte, som slaver kunne opleve under rejsen.
Selv om slaveriets udbredelse var betydelig, viser Det Gammel Testamente mangfoldigheden af frie kvinder under rejsen. I betragtning af at rejser kræver store ressourcer, kan det forventes, at de mobile kvinder tilhørte eliten. Alligevel er privilegerede stillinger ikke overrepræsenteret, og de fleste kilder vedrører faktisk kvinder fra samfundets mellemlag.
Ægteskabsaftaler var en almindelig grund til kvinders mobilitet. Unge brude flyttede selv til et nyt land for at fortsætte den ønskede familieslægt. Mens kvinder som Rebekka afbildes som villige til at flytte hjemmefra (1 Mos 24), dikteres deres bevægelse af mænd, der indgår aftaler om deres – og deres kommende børns – fremtid.
Pilgrimsfærd fandt sted på tværs af Middelhavsområdet i oldtiden. Denne form for mobilitet havde både religiøse (et ønske at kommunikere med Gud eller guder) og sociale (et ønske om at være en del af et kollektivt) grunde. I Det Gamle Testamente er der især tekster om, at kvinder i den reproduktive alder besøger helligsteder i håb om graviditet (1 Sam 1) eller for at ofre efter fødslen (3 Mos 12,6-8).
Økonomisk migration er et andet gammelt fænomen. I Nærøsten skete det typisk, når miljøkatastrofer forårsagede ændrede livsvilkår. Saraj og Abram flytter ifølge 1 Mos 12 til Egypten (1 Mos 12), mens Ruth følger sin svigermor til Betlehem (Ruth 1). Det er bemærkelsesværdigt, at begge kvinder opfordres til at udsætte sig for seksuelle handlinger med fremmede mænd, når en sådan strategi forventes at føre til økonomisk sikkerhed.
Samlet set viser disse eksempler, at Bibelen giver indsigter i rejseformer i flere forskellige socioøkonomiske sammenhænge, dvs. ikke kun med hensyn til elitemænd, som typisk har været forbundet med mobilitet i oldtiden. I antikken ligesom i dag var der en række (u)frivillige rejsende, hvilket opfordrer os til at undersøge fænomenets sociale kompleksitet på tværs af tid og sted. Former for mobilitet har altid været forbundet med ressourcer eller manglen derpå, som det fremgår af både privilegier og sociale ulemper, der muliggør eller fremtvinger mobilitet.
Det internationale team bag ANINAN
Dette forskningsprojekt begyndte i februar 2021 og vil løbe over de næste fem år indtil januar 2026. Det ledes af Elisa Uusimäki, som undersøger menneskelig mobilitet i flere kilder, lige fra Det Gamle Testamente til Dødehavsrullerne og græsk-jødiske tekster fra antikken, og hun er begyndt sin forskning ved at arbejde med kvinders mobilitet i Bibelen.
Projektet udvider sig i øjeblikket: Anat Shapiro fra Tel Aviv, Israel, slutter sig til teamet i september 2021 for at skrive en ph.d.-afhandling om bevægelsesfriheden i Jonas Bog, mens Lasse Løvlund Toft senere i år begynder sin postdoc-forskning om de bibelske rejsebeskrivelsers receptionshistorie, især i den etiopiske tradition. I løbet af de næste to år vokser forskningsgruppen endnu mere, når to andre postdocs vil slutte sig til ANINAN; de vil arbejde med jødisk rejse i den græsk-romerske verden og hellenistiske jødiske fortællinger henholdsvis.
Projektet arrangerer en række akademiske aktiviteter som læsegrupper, workshops og seminarer, og disse arrangementer er åbne for alle at deltage i. Yderligere oplysninger leveres af Elisa Uusimäki (elisa.uusimaki@cas.au.dk), og relaterede opdateringer vedr. ANINAN’s aktiviteter findes også i projektets hjemmeside (https://projects.au.dk/aninan/)
