I udstillingen ”Divine Comedy” dykker Alexander Tovborg med Dante ned i et væld af religiøse udtryk, myter, sanser og kunstværker.

Tovborg ser sig selv som pilgrim i bøger, myter, kirker og lande. Han har besøgt Prometheus-grotten og lader både lys og lyde herfra afspejle sig i kunstværker om den langsomme leverspisning (symboliseret med en snegl) og ørnen. Han har været i Assisi for som en anden Frans at prædike for fuglene. Og han har forestillet sig, hvordan en teenage Jesus ville afbilledes, når nu evangelierne ikke fortæller os meget på det punkt.

Før man går ind til udstillingen, ser man en række fresko-æbler malet i samme stil som kirkernes kalkmalerier, som blandt andet skal minde os om Eva, som for Tovborg ikke er en syndebuk, men den første, der tager et selvstændigt og frit valg. Herefter kan man tage små samtaleæbler (ikke paradisæbler) med ind til udstillingen, som blandt andet sender en på symboljagt rundt i udstillingen.

Symbolerne i udstillingen er både lånte og selvopfundne. Som udstillingens forklarende beskrivelser bemærker, forsøger Tovborg ved at gentage og nyfortolke symboler at holde deres betydninger åbne, så man selv kan udforske alle de lag, de rummer.

Det første, man møder i udstillingens første rum, er en smuk døbefont med vand hentet hjem fra Prometheus-grotten. På døbefonten står der credo quia absurdum – jeg tror, fordi det er absurd. Denne sammenblanding af tro og tvivl er rammende for Tovborgs kunstværker og arbejde med religion igennem mere end et årti.

Det samme ser man også længere inde i udstillingen, hvor man blandt andet kan besøge værket ”Sorgens vej”, som indeholder 129 små illustrationer i korsrammer. Man bliver stillet spørgsmålet: hvad står stærkest, korset eller tegningen?

Et andet eksempel på de paradoksale muligheder og troens absurditet i Tovborgs værker ser man i hans afbildninger af kirker, der ofte akkompagneres med en skorsten, som enten skal udtrykke den åndelighed, der udgår fra kirken, eller modsat, forurening fra kirken.

Man kan også se flere af Tovborgs performative kunstværker på video, hvor han blandt andet har kanaliseret en dommedagsprædikant og Jeanne d’Arc. Også døbefonten var del af et performativt kunstværk, da Tovborg i udstillingen ”Myten er en tilstand” døbte familie og tilhørende til tro i 2015.

Udstillingen er generelt fuld af teologiske refleksioner og spørgsmål, og den afsluttes med en serie raderinger inspireret af paradis i ”Den Guddommelige Komedie”. Det sidste billede er her treenigheden – dog med et feminint twist.