Fra september til november 2024 var jeg på forskningsophold ved The University of Sydney som en del af mit nye forskningsprojekt omkring økofænomenologi og klimaudfordringer. Opholdet var finansieret af en generøs bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond, som blandt andet støtter international mobilitet for ansatte ved universitetet. For mit vedkommende blev det et tre måneders forskningsophold som Visiting Researcher ved the School of Humanities, Faculty of Arts and Social Sciences, hvor jeg forskningsmæssigt var tilknyttet afdeling for filosofi og Sydney Environment Institute.

                      Forskningsopholdet var en inspirerende tid på mange forskellige måder. Først og fremmest erfarede jeg en flot støtte fra universitetets School of Humanities, hvor jeg fik stillet kontor til rådighed med fine faciliteter til mit arbejde. Kontoret lå sammen med de ansattes kontorer på filosofiafdelingen, hvilket gav mig umiddelbar mulighed for at mødes med kolleger. Samtidigt blev jeg involveret i en filosofisk seminarrække med ugentlige møder og på andre måder godt integreret i både det faglige og sociale miljø i filosofiafdelingen. Det gjorde det ikke ringere, at kontoret lå i ”The Quadrangle”, som var en af de smukkeste bygninger ved universitet midt i campus og lige overfor Fisher Library, hvor jeg tilbragte mange timer. Sammenhængen mellem filosofiafdelingen, de gode biblioteksfaciliteter og de mange muligheder for at deltage i forskellige faglige og sociale aktiviteter var en skøn buket af inspirationer.

                      Ved siden af mit forskningsarbejde var det også inspirerende at tage del i Sydneys mangfoldige kirkeliv. Jeg glædede mig over at besøge forskellige kirker i byen og opleve de mange forskellige måder at være kirke på, men fandt dog mit mere faste kirkelige tilhørsforhold ved en anglikansk kirke tæt på universitetet: St. Barnabas (også kaldet Barneys). Samtidigt var det vigtigt for mig også at besøge både den lutherske kirke i Sydney (som er en del af Lutheran Church of Australia) og den danske lutherske kirke i Sydney. For den sidstes vedkommende var det en særlig oplevelse at træde ind i en lille lomme af dansk kultur og kirkelighed ved at deltage i en dansk gudstjeneste med en liturgi og salmer, som var velkendte. Den danske kirke i Sydney er en del af Den Danske Kirke i Udlandet og yder et vigtigt arbejde som et samlingspunkt for danskere i Sydney.  Den australske lutherske kirke er ikke stor i sammenligning med andre kirker i landet. De to største er den anglikanske og den katolske kirke. Den lutherske kirke i Australien har omkring 190.000 medlemmer og er fordelt med kirker rundt omkring i Australien og New Zealand. Den mest koncentrerede del findes nok omkring North Adelaide, hvor kirken også har oprettet deres Australian Lutheran College, hvor man kan læse luthersk teologi. I Australien er teologiuddannelserne skilt ud fra de sækulare universiteter, ligesom kirkerne ikke understøttes af staten. Der er altså en skarpere adskillelse mellem kirke og stat end den, vi kender fra Danmark og andre europæiske lande.

                      Når den lutherske kirke i Australien har en vis koncentration i området omkring North Adelaide hænger det til dels sammen med, at de tyske immigranter fra perioden omkring 1838 og de følgende ti år for manges vedkommende kom til dette sydlige område i deres søgen efter både religiøs frihed og mulighederne indenfor landbrug og det såkaldte ”gold rush” i midten af det nittende århundrede. Så lidt kort kan vi sige, at tyskerne bragte luthersk teologi og vin til Australien. Noget af den bedste australske vin bliver i dag dyrket i dette område. Den lutherske kristendom fylder dog ikke meget i denne del af verden. En bemærkelsesværdig undtagelse er imidlertid Papa Ny Guinea, hvor den evangelisk lutherske kirke står stærkt. Omkring 95-98 procent af befolkningen i dette land bekender sig til kristendommen, som er præget nogenlunde ligeligt af den katolske og lutherske kirke. For den lutherske del har det historiske rødder i en tysk kolonialisering i den sidste del af det nittende århundrede og lutherske missionærer fra 1880erne og de følgende år.

                      Når jeg tog en pause fra min forskning, satte jeg stor pris på at gå ture i naturen omkring Sydney. Der var mange skønne områder, men særligt Blue Mountains skilte sig ud. Det er et flot bjergområde, hvor de berømte Three Sisters står som en smuk klippeformation. Men området byder også på fascinerende vandreture i den tempererede regnskov nedenfor bjergene. Det var betagende og på sin egen måde også inspirerende for mit arbejde, som har til formål at udvikle en responsiv naturetik. Det er et arbejde som fremhæver de normative sider af vores gensidige liv med andre livsformer og hvad det indebærer i forhold til klima- og naturdiskussioner i dag. Arbejdet skal føre til en bog, som er under tilblivelse. Undervejs i mit ophold i Sydney udviklede mit forskningsarbejde sig i en mere fænomenologisk retning, hvor jeg også sendte en ansøgning til Carlsbergfondet om en monografibevilling. Den var jeg dybt taknemmelig for at modtage lige før jul, hvilket betyder, at jeg fra september 2025 og et år frem skal færdiggøre den bog, som jeg begyndte at arbejde med i Sydney. Bogen bringer K.E. Løgstrups Ophav og omgivelse ind i samtale med nyere økofænomenologi. Jeg sigter mod at få bogen færdig omkring sommeren 2026