I foråret 2024 var jeg på et forskningsophold ved Polininstituttet, som er en del af Åbo Akademi i Finland. ”Inez och Julius Polin-institutet” er det fulde navn for det internationalt orienterede og interdisciplinære forskningscenter med vægt på teologisk forskning. Instituttet ansætter både forskere i PhD og postdocstillinger, ligesom instituttet understøtter forskningsprojekter og netværk mellem forskellige forskergrupper både ved Åbo Akademi og andre universiteter. Instituttet blev dannet i 2018 med en stor donation fra ægteparret Inez og Julius Polin og ledes af den finske missionsteolog, Mika Vähäkangas. Et af instituttets tilbud er stipendier til forskere, som arbejder med at skrive en monografi færdig. Det var et sådant stipendium, som jeg modtog til mit forskningsophold på tre måneder for at skrive min nye bog færdig.

                      Bogen bærer titlen The Responsive Body og er en engelsksproget monografi, hvor jeg dels undersøger og dels udfolder hvad det vil sige, at den menneskelige krop er responsiv. Den første del af bogen handler om teologisk antropologi og er en bestræbelse på at gøre rede for, hvordan kroppen både i dens oprindelse, virkelighed og fuldendelse er responsiv og hvad det betyder for menneskesynet. Hovedanliggendet i denne del er at beskrive og udfolde de gensvarsrelationer, som vi indgår i både biologisk, socialt og åndeligt. Den anden hoveddel af bogen handler om denne responsivitet i forhold til bioetiske områder, hvor jeg igen lægger vægten på oprindelsen, virkeligheden og afslutningen. Det betyder også, at jeg i denne del af bogen tager spørgsmål op omkring reproduktionsteknologi, kunstig intelligens og aktiv dødshjælp. Bogen er som helhed et forsøg på at gå til disse bioetiske spørgsmål ud fra en teologisk grundforståelse og samtidigt at vise, hvordan centrale teologiske tankebaner har en betydning for, hvordan vi tager stilling til bioetiske udfordringer. I løbet af foråret ved Polininstituttet og den forskningstid, som jeg også har haft ved Aarhus Universitet, er det lykkedes mig at få bogmanuskriptet skrevet færdigt i en første udgave, som nu skal redigeres. Forhåbentlig kan bogen udkomme i løbet af 2025.

                      Selve Polinstituttet har eksisteret omkring seks år. Åbo Akademi går længere tilbage. Det blev grundlagt i 1918 for at styrke det svenske sprog og er derfor et svensksproget universitet i Finland. På grund af Finlands historie, hvor landet var en del af Sverige i omkring 700 år (fra midten af 1100 til 1808), er der stadig en andel på cirka 5 procent af den finske befolkning, som har svensk som deres modersmål. Denne svensktalende del af den finske befolkning er særligt koncentreret langs den syd-vestlige del af Finlands kystside, ligesom svensk er det officielle sprog på Ålandsøerne, som strækker sig ud mellem Finland og Sverige. I det øvrige Finland er både svensk og finsk de to officielle sprog. Udover universitetet viser det sig også ved det svenske teater i centrum af Åbo. I dag er Åbo Akademi et universitet med godt 5000 studerende og 1100 ansatte. De har fakulteter indenfor flere af de klassiske områder. Teologi er en del af et fakultet sammen med humaniora og psykologi. Ligesom i Danmark er der i tilknytning til teologi mulighed for en treårig grunduddannelse svarende til vores bacheloruddannelse og en toårig overbygning tilsvarende vores kandidatuddannelse med efterfølgende muligheder for forskeruddannelse. Kvalifikationerne til at blive præst i den evangelisk lutherske folkekirke i Finland følger kandidatuddannelsen, hvor der skal være et bestemt antal kirkeligt orienterede studiepoint.

                      Selvom forskningsopholdet i foråret 2024 havde det formål at få skrevet min nye bog færdig, bød tiden i Åbo og Finland også på andre fornøjelser. Jeg satte blandt andet stor pris på at gå til gudstjeneste i Åbo Domkirke, hvor de holdt svensk højmesse hver søndag kl. 12. Derudover fandt jeg i løbet af de første uger ud af, at Björn Vikström (professor i systematisk teologi) og jeg havde en fælles passion omkring løb. Så foruden et fagligt fællesskab og voksende fælles forskningsinteresser, blev der også tid til løbeture omkring Åbo. Disse løbeture var med til at lægge grunden for, at jeg ved afslutningen af mit ophold sidst i august kunne deltage i halvmarathon i Helsinki. Med en lille løbsmedalje og et næsten færdigt bogmanuskript i kufferten foruden mange nye bekendtskaber i Åbo vendte jeg hjem igen til Aarhus ved udgangen af august måned.