Af Johanne Moesby Vincenti
Min baggrund for at søge ind på uddannelsen er, at jeg er uddannet Diakon på Diakonhøjskolen i Århus. Derudover var jeg et sted i mit professionelle liv, hvor jeg trængte til at der skulle ske noget nyt. Daa jeg læste om kandidatuddannelsen i Diakoni, var det lige den udfordring og mulighed, der gav mig blod på tanden til at træde nyt land.
Til eksamen igen
I starten, synes jeg, det var uoverskueligt at skulle i gang med at læse så meget som dette studie indebærer og hele tiden have en fornemmelse af, at jeg altid lige kunne gøre noget mere for at være med i forhold til pensum og undervisning. I bund og grund var jeg usikker på, om jeg var for meget praktiker og for lidt teoretiker. Men som tiden er gået, har jeg lært at være i det og prioritere min tid, så jeg også kan nyde livet som studerende, og den frihed det giver sammenlignet med at have et fast arbejde på en døgninstitution.
I forhold til at skulle gå til eksamen igen, kan jeg godt mærke, at jeg er blevet nogle år ældre siden sidst. Jeg er ikke så nervøs og usikker, som jeg var tidligere. Det er fordi, jeg har erfaret, at så længe man gør en indsats, så er der ikke andre end mig der går op i, hvilket tal der kommer til at stå på mine papirer. I sidst ende er jeg på denne uddannelse for min skyld, og ikke fordi jeg skal præster noget for andre.
Holdånd
Dagligdagen på studiet oplever jeg som dynamisk, inspirerende, travl og til tider presset. Vi har perioder, hvor der er rigtig meget at se til, og når nye fag startes op, skal man lige bruge lidt ekstra tid på at komme ind i en ny forståelsesramme. Vi har en del gruppearbejde, der skal koordineres, og det kan ind i mellem være en udfordring. Men vi er samtidig et hold, der tager meget hånd om hinanden og hele tiden sørge for, at vi har alle med. Det giver en super god energi på holdet og i undervisningen, fordi vi alle vil undervisningen og gør, hvad vi kan, for at ingen kommer bagud.
Spring ud i det
Jeg har ikke lige nu en konkret ide om, hvad jeg skal bruge uddannelsen til, andet end at jeg gerne vil være med til at sætte diakoni på dagsorden og sætte fokus på, hvad det er diakoni kan, når det fungerer optimalt. Det er en fantastisk spændene og udfordrende uddannelse, der kan åbne mange døre og muligheder. Så mit råd til andre der overvejer en kandidat i diakoni er: Spring ud i det! Man skal bare have mod til at gribe de bolde, der bliver kastet.
Af Christel Goetz
Oprindeligt var det uddannelses-koordinatorernes intention, at uddannelsen skulle hedde 'diakoni og innovation'. Man fik imidlertid ikke lov til at bruge dette navn, og landede på at kalde uddannelsen en kandidat i 'diakoni'. Men at vi bliver uddannet til at tænke i innovation og udvikling, er der ingen tvivl om.
Uddannelsen er tværfaglig på den måde, at 1/3 af uddannelsen har sit rodnet på teologi, 1/3 på businessdelen af Aarhus BSS og 1/3 på statskundskab (også på Aarhus BSS). Underviserne bruger i den sammenhæng at sige, at de teologiske fag er vore dannelsesfag.
Mangfoldighed på holdet
Vi, som studerende, kommer fra vidt forskellige baggrunde. Nogle har professionsbachelorer, andre er bachelorer fra universitetet. Selv har jeg en bachelor i Antropologi, fra Københavns Universitet. Der er heller ingen tvivl om, at vi efter endt uddannelse vil komme vidt forskellige steder hen. Nogle af os, sidder med en leder i maven, andre en forsker, og andre igen, ser en fremtid uden hverken ledelse eller forskning, men som værende aktive i sammenhænge, hvor diakonien vil blomstre ved faglig viden og engageret indsats. Der er med andre ord stor mangfoldighed blandt os. Og det er vel netop som det skal være, så vi efter endt uddannelse, kan sprede os ud i samfundet og lade diakonien virke i praksis.
At tænke i nye baner
Det er helt tydeligt, at studiekoordinatorerne og underviserne er begejstrede for denne nye uddannelse. Det betyder, at vi bliver mødt og lyttet til, og at det er godt at være studerende på uddannelsen.
Jeg personligt, er begejstret for at vi i dette semester har faget ”entrepreneurskab.” Her bliver vi udfordrede til at tænke anderledes i forhold til projekter og udvikling. Der er ikke fokus på, at vi skal ud at være iværksættere, men på hvordan vi i organisationer kan være med til at forbedre og tænke i nye baner. Jeg ser et stort potentiale i, at mennesker, der er optagede af at arbejde med mennesker, der er socialt udsatte, er trænede i at tænke innovativt. På faget entrepreneurskab, arbejder vi både ud fra teori, der giver os værktøjer til at lytte aktivt, og at træne anerkendende kommunikation. Vi bliver også trænede i at bruge de (sociale) ressourcer, der allerede eksisterer, frem for at stræbe efter at finde ressourcer det er svært at fremskaffe. Dette er afgørende for en bæredygtig diakoni, der altid vil kunne bruge flere ressourcer.
Jeg oplever, at tværfagligheden på uddannelsen er 'godt tænkt', og jeg glæder mig til at se hvad denne uddannelse kommer til at bidrage med i et større perspektiv.
