Af Anders-Christian Jacobsen
Første januar 2016 åbnede et nyt forskningsprojekt på teologi i Aarhus. Projektet har titlen: ”The History of Human Freedom and Dignity in Western Civilization.” Hensigten med projektet er at undersøge de teologiske og filosofiske traditioner, der ligger bag den moderne vestlige forståelse af mennesker som frie, værdige og værdifulde individer. Dette syn på mennesket er fundamentalt for alle moderne menneskerettighedserklæringer, der er formuleret i staters konstitutioner og internationale organisationers grundlagsdokumenter.
Vi har udformet dette forskningsprojekt, fordi vi er af den opfattelse, at en dybere forståelse af de moderne menneskerettigheders historiske, teologiske og filosofiske rødder kan bidrage til at skabe et stærkere fundament for det positive syn på mennesket, der kommer til udtryk i disse menneskerettighedserklæringer. Det er vigtigt i en tid, hvor dette positive syn på mennesket, dets frihed og dets værdighed er under pres fra mange sider f.eks. fra fundamentalistiske religiøse og politiske ideologier og fra postmoderne og postkritiske strømningers tendens til at opgive tanken om fælles grundlæggende værdier.
Den vestlige verden er i øjeblikket præget af orienteringsløshed og en radikal kritik af moderne vestlige værdier. Denne radikale postmoderne kritik rammer også det moderne vestlige menneskesyn, der er baseret på forståelsen af det enkelte menneske som frit, værdigt og værdifuldt i sig selv. Denne radikale postmoderne selvkritik har naturligvis sin berettigelse som kritik af den vestlige verdens udbredte magtmisbrug over for andre kulturer og samfund. Kritikken af magtmisbruget er imidlertid ofte så radikal, at det udvikler sig til en undergravende kritik af vestlige værdier som for eksempel det enkelte menneskes ukrænkelige frihed og værdighed. Samtidig med denne radikale selvkritik er den vestlige civilisation under pres fra religiøse og politiske ideologier, der ikke betragter det enkelte menneskes frihed og værdighed som ukrænkelig. Denne situation kalder på fornyede undersøgelser af det vestlige menneskesyns indhold og oprindelse. Formålet med projektet er at bidrage til dette.
Det er en udbredt opfattelse, at den moderne vesteuropæiske forståelse af menneskets grundlæggende frihed og værdighed har sine rødder i oplysningstiden, som rejste en kritik af religiøse, sociale og politiske traditioner, der fastholdt mennesket i ufrihed og undertrykkelse. Denne opfattelser er korrekt, men rummer ikke hele sandheden. Det positive syn på mennesket, som udviklede sig i oplysningstiden og i de efterfølgende århundreder, har rødder, der går meget længere tilbage. Disse rødder findes bl.a. i den tidlige græsk-sprogede teologi og især hos kirkefaderen Origenes fra Alexandria. Projektet vil afdække disse tidlige udgangspunkter for det moderne vestlige menneskesyn og undersøge, hvordan denne inspiration er blevet indoptaget i den vestlige teologi og filosofi fra senantikken til nutiden.
Origenes argumenterede for menneskets frihed og værdighed og evne til at modarbejde synden og under Kristi vejledning og opdragelse at genoprette et tæt og ubrudt gudsforhold. Origenes mente, at mennesket havde dets oprindelse i Gud, og at menneskets skabelse i Guds billede betød, at det grundlæggende var godt. Origenes så dog ikke bort fra menneskets syndighed, men menneskets syndighed er ikke altdominerende og adskiller ikke radikalt mennesket fra Gud. Gud vil gennem Kristus lede alle mennesker og alle skabte væsener tilbage til sig. Dette sker ifølge Origenes ikke gennem tvang, men ved at Gud hele tiden kalder og leder mennesket tilbage til dets guddommelige oprindelse. Gud tvinger ikke mennesket til at vende sig til Gud, men Guds kalden og vejledning er så stræk og overbevisende, at alle frivilligt vil vende sig til Gud. Mennesket har altså ifølge Origenes frihed til at vende sig til eller fra Gud og frihed til at handle godt eller handle mod Guds vilje. Men mennesket vil i sidste instans bruge friheden til at vende sig til Gud. Menneskets frihed til selv at vælge sit forhold til Gud er således helt grundlæggende i Origenes’ teologi og menneskesyn. Origenes’ tanker har ikke umiddelbart haft meget indflydelse på hovedstrømmene i vestlig teologi og filosofi. Det skyldes bl.a., at hans teologi blev fordømt som kættersk på et koncilium i 553, men også at vestlig teologi og filosofi udviklede sig i en helt anden retning under indflydelse af Augustins tænkning.
Augustins syn på mennesket var meget anderledes end Origenes’, idet Augustin hævdede, at alle mennesker var nedbrudt af den synd, som de havde arvet fra Adam og Eva. Derfor har ingen mennesker noget frit valg eller nogen fri vilje. Alle mennesker er bundet af synden og kan derfor ikke vælge mellem godt og ondt. Mennesker kan ikke gøre noget godt, hverken over for Gud eller i forhold til medmennesket. Derfor hævdede Augustin også, at mennesker forudbestemmes af Gud til enten at frelses eller fortabes. Når det syndige menneske ikke kan bidrage med noget positivt til frelsen, er konsekvensen ifølge Augustin, at Gud må bestemme, hvem der frelses, og hvem der fortabes. Dette negative augustinske menneskesyn blev ført videre af hovedstrømmene i vestlige teologi og filosofi. I middelalderen blev Augustins teologi og menneskesyn dog ofte kombineret med andre traditioner f.eks. fra de græske kirkefædre. Senere i reformationsbevægelserne har Augustins negative menneskesyn nærmest været enerådende. Det er tilfældet både i Calvins og Luthers teologi. Den augustinsk-reformatoriske teologiske tradition har fastholdt sit negative syn på det naturlige menneske helt op til nutiden på trods af den massive kritik fra den moderne oplysningstænkning. Det har ført til den paradoksale situation, at moderne vesteuropæiske samfund bygger på en grundopfattelse af mennesket som frit og værdigt, der står i direkte modsætning til de mest udbredte religiøse og teologiske traditioner i disse samfund – de augustinsk-reformatoriske, der betragter mennesket som ufrit og fordærvet. Det er et alvorligt problem både for de vesteuropæiske samfund, der er i konflikt med deres egne religiøse traditioner, og for de augustinsk-reformatoriske traditioner, der forekommer stadig mere irrelevante for de fleste mennesker i den vestlige civilisation. Dette paradoks ville være uopløseligt, hvis kristendommen ikke indeholdt traditioner med et andet menneskesyn end det augustinsk-reformatoriske. Men sådan forholder det sig ikke. Den tidlige græske teologi, som bl.a. repræsenteres af Origenes, har et helt andet og meget mere positivt menneskesyn. Dette menneskesyn har inspireret og kan stadig inspirere vestlig teologi. Det er det nærværende projekts intention at undersøge receptionen af dette tidlige østkirkelige menneskesyn i vesteuropæisk teologi og filosofi.
Det augustinsk-reformatoriske menneskesyn blev, som allerede nævnt, anfægtet før oplysningstiden. Lige siden Augustin fremførte sit syn på mennesket, har det mødt kritik. En del vestlige teologer og filosoffer har gennem århundrederne kritiseret den augustinske traditions negative menneskesyn og fremhævet, at mennesket ikke kun er ondt og syndig, men også bærer Guds billede i sig, selv om denne gudbilledlighed ofte forvanskes. Derfor har mennesket ifølge disse teologer stadig en vis frihed til at vælge mellem godt og ondt. Det betyder, at mennesket ikke er overladt til passivitet, men kan og skal vælge det gode. Mange af disse kritikere af Augustins menneskesyn har ladet sig inspirere af Origenes fra Aleksandria, der som nævnt så ganske anderledes på mennesket. Blandt disse kan nævnes Bernhard fra Clairvaux, renæssance-filosoffen Pico della Mirandola, Erasmus fra Rotterdam, en del pietistiske teologer, en række engelske filosoffer, filosofferne Lessing, Kant og Leibniz og mange katolske og protestantiske teologer fra det 19. og 20. århundrede. Det positive menneskesyn, der præger den moderne vestlige opfattelse af mennesket, har således ikke kun rødder i den sekulære oplysningstid, men er inspireret af langt ældre teologiske traditioner, der er mere eller mindre ukendte for de fleste mennesker i den moderne vestlige verden. Det her omtalte forskningsprojekt vil kaste lys over disse gamle traditioner og deres indoptagelse i vestlig teologi og tænkning.
Projektet er planlagt og ledes af undertegnede i samarbejde med kolleger fra fem andre europæiske universiteter i Halle, Münster, Prag, Milano og Reading. Projektet er støttet af EU med ca. 28. mill. kroner. De fleste af disse midler skal bruges til at aflønne 14 ph.d.-studerende, der er ansat på de seks deltagende universiteter. Fire af disse unge forskere er ansat på teologi i Aarhus (se præsentationerne i Nyt fra AarhusTeologerne #9). De 14 ph.d.-studerende skal forske i hver deres del af denne lange reception i de vestlige traditioner af Origenes’ tanker om mennesket. Det er således vores ambition meget detaljeret at kortlægge receptionen af Origenes’ menneskesyn i de vesteuropæiske traditioner. Forskningsresultaterne bliver præsenteret i de ph.d.-studerendes afhandlinger og artikler, som alle udgives på engelsk. Desuden registrerer alle projektets deltagere deres fund af direkte og indirekte referencer til Origenes’ antropologi i en fælles database. Databasen er offentlig og søgbar og kan anvendes af alle, der er interesseret i receptionen af Origenes’ teologi og filosofi i de vestlige traditioner. Projektet skaber således også blivende offentlig forskningsinfrastruktur.
Databasen materialiserer en væsentlig del af projektets metodiske og teoretiske grundlag. Ud over de mangfoldige metoder og teorier, som de enkelte delprojekter benytter sig af, bygger projektet på et fælles teoretisk og metodisk grundlag, nemlig receptionsteori og netværksteori. Receptionsteorien definerer, hvordan forholdet mellem Origenes’ tanker og senere teologers og filosoffers brug heraf skal beskrives og fortolkes. Netværksteorien danner grundlaget for beskrivelsen af de typer af forbindelser, der identificeres mellem Origenes’ tanker og brugen af dem i senere traditioner. Disse forbindelser kan være både tydelige og direkte og utydelige og indirekte. Karakteren af disse forbindelser registreres i den omtalte database. Ved hjælp af bestemte computerprogrammer kan de indsamlede data behandles og beskrives som netværk af forskellige typer af relationer. Det vil f.eks. være muligt grafisk at illustrere, hvor og hvor ofte Erasmus af Rotterdam har citeret fra og refereret til Origenes’ værker, og hvilke senere forfattere, der har henvist til Erasmus’ læsninger af Origenes. Når vi har indsamlet tilstrækkelig data, kan vi således beskrive det netværk af Origenes-reception, der findes blandt vesteuropæiske teologer og filosoffer.
I løbet af den fire årige projektperiode afholder projektet en lang række seminarer og en afsluttende konference. Seminarerne er fortrinsvis interne og har til formål at skabe en fælles forståelse af hele projektet og dets indre sammenhænge samt af projektets fælles teoretiske og metodiske grundlag. Alle ph.d.-studerende og vejledere mødes således mindst én gang om året til et længere seminar, hvor deltagerne præsenterer deres arbejde og hovedtemaer i projektet drøftes og belyses af inviterede eksperter. Det første seminar blev afholdt i Canterbury i England i august måned. Desuden arrangerer projektet seminarer om mere specifikke temaer, som de ph.d.-studerende kan deltage i efter eget valg. Det kan f.eks. være seminarer om arkivstudier, teori, metode osv.
Samtidig med, at de ph.d.-studerende skal arbejde med deres egne forskningsprojekter, skal de også gennemgå et omfattende forskeruddannelsesprogram, der skal forberede dem til en fremtidig karriere i forskningsverdenen eller på andre centrale pladser i samfundet. I projektet stilles der større krav til denne generelle forskeruddannelse end i den almindelige danske ph.d.-uddannelse. De ph.d.-studerende skal deltage i det ovennævnte kursusprogram, de skal opholde sig 3-6 måneder på et af de øvrige universiteter i projektet, og de skal på et tre-måneders praktikophold i en ikke akademisk virksomhed eller organisation. Det sidste skal give dem en forståelse af, hvordan deres akademiske og forskningsmæssige kompetencer kan anvendes uden for den akademiske verden. Dermed øges deltagernes muligheder for efterfølgende at få ansættelse uden for den akademiske verden, hvor deres kompetencer også i høj grad efterspørges. Blandt disse ikke-akademiske partnerorganisationer kan nævnes flere akademiske forlag, museer og arkiver, et konsulentfirma samt kirker og kirkelige organisationer.
Vi håber, at vi får lejlighed til at bringe flere oplysninger i Nyt fra AarhusTeologerne om projektet i takt med at forskningen skrider frem. Vi informerer også løbende om projektet på projektets hjemmeside, ligesom projektet snarest vil få sin egen Facebook-gruppe.
Professor MSO, Anders-Christian Jacobsen
