Af Kasper Bro Larsen

Johannesevangeliets legendariske møde mellem Jesus og den samaritanske kvinde er en typisk bibelsk flirte-scene med drillerier, frække replikker og seksuelle undertoner. Sådan lød en af påstandene under konferencen, der blev afholdt på Aarhus Universitet d. 23.-25. juni.

Johannesforskningen har i de senere år vist en stigende interesse for genrespørgsmål: Hvori består de antikke litterære konventioner som Johannesevangeliets forfatter bruger og bøjer? Hvad er genre overhovedet for noget? Og hvordan kan genrekritiske analyser hjælpe os til at forstå Johannesevangeliets indhold og teologi?

Spørgsmålene, som blev diskuteret af konferencens omkring 30 deltagere, er relativt nye i Johanneseksegesens sammenhæng. Det skyldtes, at man inden for det før så dominerende bultmann’ske paradigme betragtede genre og litterære former som noget evangelisten var højt hævet over – til forskel fra de mindre ånder, der stod bag de synoptiske evangelier (Matt., Mark. og Luk.). Vendt mod dette paradigme var et centralt emne ved konferencen, at Johannesevangeliet med fordel kan betragtes som en mosaik af fortællinger, der kommunikerer ved at bruge og bøje fortællekonventioner fra bibelsk og græsk-romersk litteratur.

Til at diskutere dette havde forskningsenheden besøg af internationale kapaciteter fra Johannesforskningen som bl.a. Harold W. Attridge (Yale), Colleen Conway (Seton Hall, New Jersey), Troels Engberg-Pedersen (København), George Parsenios (Princeton) og Ruth Sheridan (Charles Sturt, Canberra). Som tværfaglig ekspert i genreteori deltog Sune Auken (København).

Konferencen blev støttet økonomisk af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation samt af Institut for Kultur og Samfund og Forskningprogrammet Kristendom og Teologi ved Aarhus Universitet. Konferencens resultater udkommer i bogform i 2015 på forlaget Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen.