Af Kirstine Helboe Johansen
Jul er ubetinget den altdominerende højtid i Danmark. Fra sidst i oktober kæmper julekalendere, nisser, brunkager og legetøj i farvestrålende kasser om pladsen på supermarkedernes hylder. Last Christmas flyder i øregangene og sætter kunderne i den helt rette stemning. I skolerne fylder juleklippedag, kalenderlys, og Luciaoptog dagene i december med forventningens glæde. I kirkerne indtager adventskrans og juletræer en central placering i kirkerummet, og der afholdes julegudstjenester for børnehaver og skoler, julekoncerter og de ni læsninger, indtil juledagenes mange gudstjenester sætter ind. I december og det sene efterår står alt i julens tegn, men hvad er jul egentlig i dag: hvilken forståelse af jul og julens budskab udfolder sig i de mange aktiviteter, der forbindes med jul? Det forsøger jeg og min samarbejdspartner, Elisabeth Tveito Johnsen fra Det Teologiske Fakultet på Universitetet i Oslo, at afdække med et nyt forskningsprojekt. Projektets primære interesse er ikke kirkernes forkyndelse og fortolkning af jul, men derimod andre offentlige, ikke-religiøse institutioners videregivelse af en central kristen fortælling og praksis. Vi vil se på jul således som den udfolder sig på kanten af den etablerede religion.
Jul er en perfekt case til at undersøge kultur og traditioner, som noget, der udfolder sig i praksis, i de ting vi gør sammen. Jul er en rig, veletableret højtid. Den har kristne rødder, men den deles og fejres langt ud over dens etablerede kristne betydning. I politiske debatter, særligt om Islam, integration og immigration, kan man af og til få det indtryk, at kristen kulturarv – og dermed jul – nærmest er en entitet, man kan løfte ud og videregive eller pålægge andre, om end det forbliver uklart, hvordan kristen kulturarv nærmere skal defineres. I dette projekt tager vi et andet udgangspunkt. Vi forstår ikke jul som en enhed, som noget vi allerede på forhånd ved, hvad er. I stedet er det vores mål at undersøge jul, således som den opstår i juleaktiviteter med børn i skoler og i public service børnefjernsyn. Skoler og public service medier er pålagt at videregive dansk kultur og historie og dermed også kristen kulturarv. Det fremgår både af folkeskoleloven og af public service aftalen; men hvorledes det skal ske, er ofte til debat. Det så man senest i sagen om skolebestyrelsens afvisning af julegudstjeneste på Gribskolen i Græsted, december 2017. Jul er til forhandling. Vi ønsker derfor at undersøge jul, således som den udleves. I det daglige liv er jul ikke veldefineret og sammenhængende. Den er rodet, usammenhængende og i konstant bevægelse ligesom levet liv og levet religion er.
Projektet er udviklet som et dansk-norsk samarbejde med henblik på at afdække såvel fælles som forskellige måder, hvorpå man varetager kristen kulturarv. Målet med projektet er således at afdække og bidrage med empirisk viden om, hvorledes jul udfolder sig i og under forberedelse af juleaktiviteter med børn i offentlige institutioner, som ikke er religiøse, men som har ansvar for at videregive dansk/norsk kultur og dermed også kristen kulturarv. Dels ønsker vi at undersøge julaktiviteter på udvalgte folkeskoler: 1) Hvad laver de sammen med børnene? Hvordan tager børnene imod det: Hvilke aktiviteter bliver de optaget af? Er der nogle de modsætter sig eller omfortolker? 2) Hvad er til diskussion og hvad er givet i samtaler mellem lærere og i skolebestyrelser? 3) Hvad og hvordan kommunikerer skolen og lærerne om jul og juleaktiviteter til forældrene? Dels ønsker vi at undersøge jul i public service fjernsyn for børn. I Danmark DR Ramasjang/Ultra, i Norge NRK Super. Hvilke programmer sendes op til jul? Hvordan fremstilles jul og hvilke fortællinger knyttes til jul i egenproduktioner som fx nyhedsudsendelser for børn? Hvilke aktiviteter laver man sammen med børn og hvordan præsenteres de? Hvad diskuteres og hvad er givet på redaktionsmøder og under produktioner?
Med denne vinkel forlader projektet etablerede religiøse institutioner og undersøger i stedet religion, således som den udfolder sig på områder, som har en anden dominerende dagsorden: undervisning, dannelse og underholdning. Dermed følger projektet i sporene på en forskningstradition, som påpeger, at for at forstå religion i dag må vi netop se ud over de etablerede religiøse institutioner og praksisformer.
Den franske sociolog Danièle Hervieu-Léger forstår religion som en kæde af erindring. Den overleveres fra generation til generation og holdes derved i live. I traditionelle samfund er de primære aktører i denne kæde af erindring familien. Det er i familiens liv, fejringer og aktiviteter, at nye generationer oplæres i den religiøse tradition, som er deres. Understøttet af religiøse ledere og fællesskaber som for eksempel en kirke. I moderne samfund er denne kæde brudt, og familier videregiver ikke i samme grad religiøse traditioner til den næste generation. Det betyder, at kirker og andre religiøse fællesskaber i højere grad må varetage den opgave; men det indebærer også, at andre fælles institutioner i stigende grad bliver bærere af en fælles religiøs tradition og kulturarv. Det gælder for eksempel skoler og børnefjernsyn. På linje hermed fremhæver den britiske sociolog Kim Knott og den amerikanske antropolog Courtney Bender ud fra hver sit perspektiv et behov for, at religionsforskningen bevæger sig ud på kanten af religion og fokuserer på, hvorledes religion udfolder sig her. Man får kun et begrænset billede af religion i dag, hvis man alene udforsker den inden for grupper og institutioner, som defineres religiøst. Religion udfolder sig i mindst ligeså høj grad på områder, hvor religion ikke er den dominerende forståelse: retssale, lufthavne, shopping centre, hospitaler samt altså skoler og TV.
Når religionsforskningen bevæger sig ud på kanten af det traditionelle religiøse felt, indebærer det endvidere, at religion ikke er forhåndsdefineret som religion af det sted, det foregår, eller af den religiøse leder, som varetager det. I stedet må man undersøge religion som praksis: Som noget man gør sammen eller en handlingsform man deler fx bønspraksis. Praksisteori er et vidtfavnende felt af teoretiske positioner, som er fælles om at betone praksis som afgørende for at forstå socialitet. Denne teoretiske strømning har i de senere år været meget indflydelsesrig inden for praktisk teologi. På denne teoretiske baggrund undersøger vi i projektet de mangfoldige måder, de forskellige steder og de varierende aktiviteter hvorigennem forståelser af jul udfolder sig i skoler og i børnefjernsyn. I dette perspektiv er religiøse og kulturelle praksisformer rodede, multifacetterede, pluralistiske og i konstant bevægelse og forhandling. Jul og kristen kulturarv er ikke noget, som på forhånd er, men derimod noget som opstår, i de praksisformer, som folk deler og videregiver. Praksisteori har ydermere den fordel, at den fremhæver krop og materialitet som centralt i alle sociale sammenhænge. Ved hjælp af dette teoretiske perspektiv bliver det muligt for os at undersøge den måde hvorpå den rumlige kontekst, konkrete materielle elementer som stearinlys og julemandskostumer og konkrete kroppe understøtter, påvirker og udfordrer konkrete praksisformer. Det bliver således muligt for os at bidrage med en rig og nuanceret forståelse af, hvorledes jul udleves og videregives i dag.
Projektet er endnu i sin vorden, men har mulighed for at udvikle sig yderligere i løbet af efteråret, hvor Elisabeth Tveito Johnsen kommer til Aarhus som gæsteforsker i november-december 2019. Elisabeth er Førsteamanuensis i Praktisk Teologi ved det Teologiske Fakultet, Universitet i Oslo. Elisabeth har specialiseret sig inden for området religion, læring og børn og blev Ph.d. i 2014 med afhandlingen: Religiøs læring i sosiale praksiser. En etnografisk studie av mediering, identifisering og forhandlingsprosesser i Den norske kirkes trosopplæring. Elisabeth har således fra begyndelsen af sin forskerkarrierer været optaget af religion som praksis, og dette perspektiv har hun gennem årene videreudviklet blandt andet i undersøgelse af gudstjenesteliv (https://www.tf.uio.no/personer/vit/elisabtv/).
Elisabeths ophold ved teologi i Aarhus er muliggjort af et mobility grant fra ReNEW: Reimagining Norden in an Evolving World (https://projects.au.dk/renew/). ReNew er et forskningsprogram på tværs af nordiske universiteter. Programmet har til formål at udvikle banebrydende forskning om den nordiske region i en udfordrende global kontekst. Formålet med Elisabeths ophold i Aarhus er at videreudvikle projektet og foretage pilotstudier i Danmark.
Takket være et workshop grant til Kirstine Helboe Johansen, ligeledes fra ReNew, er det blevet muligt at afholde en nordisk workshop om kristen kulturarv, børn, skoler og medier i løbet af Elisabeths ophold i Aarhus. Workshoppen bærer titlen: Reimagining The Nordic model Christian Cultural Heritage. Christmas in public schools and broadcasting (NORCHRIST). Workshoppen samler forskere på tværs af nordiske lande og på tværs af fagområder som mediehistorie, religionssociologi, teologi og pædagogik. Formået er at afdække hvorledes kristen kulturarv udleves og forhandles i en nordisk, multi-religiøs kontekst med særligt henblik på skoler og public service TV. De nordiske lande er historisk tætforbundne og deler en evangelisk-luthersk tradition. De har desuden alle udviklet sig til velfærdsstater med velunderstøttede offentlige skoler og public service medier. Desuden har man forskningsmæssigt afdækket en fælles nordiske forståelse af barndom og familieliv. Ved at samle forsker fra forskellige nordiske lande og fagområder søger vi at samle allerede eksisterende viden om Norden, skoler, medier og børn med særligt henblik på at afdække og konkretisere forskningsspørgsmål, som drejer sig specifikt om hvorledes kristen kulturarv overleveres og fortolkes i dynamisk og levende praksis.
I februar 2019 foretog Elisabeth Tveito Johnsen og Kirstine Helboe Johansen indledende pilotstudier i Oslo. Det drejede sig om interviews med to skoleledere og en leder fra NRK Super. Et tilsvarende pilotstudie skal afvikles i Danmark, som del af Elisabeths ophold i Aarhus. Eliteinterviews med ledere på relevante institutioner forbereder senere observationsstudier ved at spore os ind på de overvejelser, problemstillinger, interesser og interessekonflikter, som lederne må forholde sig til, når de forbereder og afvikler juleaktiviteter. Det giver således os som forskere et bedre kendskab til feltet, inden vi påbegynder egentlige dybdestudier.
I vores analyse af de første interviews i Norge viser der sig tre måder at håndtere jul på i en multikulturel kontekst. Den ene tilgang har vi beskrevet som transference. Ud fra denne tilgang skaber man fælles julefejring ved, at man ved hjælp af små tilpasninger overfører de sædvanlige aktiviteter til en ny kontekst, så eventuelle minoriteter kan deltage. Det kan for eksempel ske ved at omdøbe aktiviteter så man mødes til “vinterfrokost” frem for “julefrokost” i klasserne. Den anden tilgang kan forstås som transformation. Ud fra denne opfattelse drejer det sig om at sørge for, at juleaktiviteterne understøtter det større mål om at skabe en inklusiv skole med værdier som fællesskab og gensidig respekt på trods af forskelle. De traditionelle juletraditioner bliver transformeret med henblik på, at de aktivt understøtter netop disse værdier frem for blot at blive tilpasset lidt, så alle kan være med. Det sidste tilgang har vi betegnet translation. Her drejer det sig om at genfortælle betydning af jul på en måde som vedrører alle på tværs af kulturelle og religiøse forskelle. Det afgørende er ikke den kristne julefortælling i sig selv. Derimod forsøger man at oversætte betydningen af jul til udvalgte kernebudskaber, for eksempel kærlighed og fællesskab, og genfortæller disse kernebudskaber gennem andre historier, blandt andet gennem julekalendere. Efterårets pilotprojekt i Danmark skal afdække hvorledes ledere i danske skoler og medier forholder sig til den samme problemstilling: Kan vi genfinde lignende strategier? Skal de nuanceres eller suppleres? Eller er det helt andre overvejelser og strategier vi finder i en dansk kontekst? På baggrund af disse to pilotstudier vil vi således allerede have en første indsigt i de to lande og de to typer af institutioner, vi ønsker at undersøge; og dertil en solid baggrund for at gå videre med dybere studier.
Når og hvis det lykkes at skaffe den nødvendige økonomiske støtte til at gennemføre det fulde studie, ser vi frem til at deltage i udvalgte skolers og tv-redaktioners hverdag. Vi skal forhåbentlig deltage på skolebestyrelsesmøder, redaktionsmøder og teammøder; men vi ser især frem til at være med der, hvor aktiviteterne udfolder sig, og børnene med deres engagement, protester og ideer tager del i fortolkning af jul. Forhåbentlig bliver det en eller flere december-måneder fyldt med kalenderhistorier, pakkekalender, drillenisser, klippe-klistre, morgensang, risengrød, Luciaoptog og julegudstjenester for det er i disse aktiviteter – levende og kaotiske, traditionelle og uforudsigelige – at jul fortolkes og gives videre.
