Af Kristine Ørnsholt
Fra studenterpolitik til afdelingsleder
Jeg begyndte på Teologistudiet i 1997 og elskede det lige fra begyndelsen. Det betyder, at jeg lige nåede at få rejsen fra hovedbygningen til Tåsingegade med og siden hen jo også flytningen til Nobelparken. Tværs igennem alle fysiske lokationer har Teologi stået for mig som det ultimative dannelsesfag, og jeg har nydt at stifte bekendtskab med de mange fagtraditioner og lånevidenskaber, som fylder studiet og vores hverdag som forskere og undervisere. I lang tid troede jeg, at jeg skulle være ekseget og rabbinist, men i sidste ende vandt interessen for samtidskristendom. I det fagfelt befinder jeg mig godt – det gælder i forhold til forskning, undervisning og vejledning.
Samtidig med studiet var jeg engageret i studenterpolitik og var sammen med andre gode mennesker del af listen PTL – Praktisk Teologisk Liste – den gang havde vi tre teologiske lister og et vældigt kampvalg. Studenterpolitik gav mig indsigt i og interesse for at arbejde med og udvikle uddannelse og studiemiljø, og på mange måder er det faktisk den interesse, som jeg genoptager, når jeg nu tiltræder som afdelingsleder.
Hvad ser du mest frem til som afdelingsleder?
Jeg vil gerne bidrage til en velfungerende afdelingen for Teologi og vil gerne arbejde med teologisk uddannelse og forskning på en ny måde. Siden jeg begyndte på Teologi, har jeg holdt helt utrolig meget af studiet, stedet, mine kolleger og arbejdet med teologisk dannelse og uddannelse af nye generationer af teologer. Min nye funktion er en mulighed for at understøtte og sætter retning for studiet, stedet, mine kolleger og kommende generationer af teologer.
Teologis og Aarhus Universitets mål er altid nye skridt i forskning og undervisning. Det glæder jeg mig til fortsat at bidrage til fra min nye position. Derudover er det vigtigt for mig at understøtte afdeling for Teologi i at imødese de forandringer, som kirke, samfund og universitet hele tiden undergår, med mod og vilje til at bidrage.
Hvordan vil man som studerende og underviser mærke, at du er afdelingsleder?
Først og fremmest vil jeg gerne fastholde alt det gode, som allerede er skabt. Vi får gode eksterne bevillinger, vi har høj forskningsproduktion, vi leverer gode uddannelser og arbejder målrettet med vores studiemiljø. Derudover ønsker jeg i endnu højere grad at bringe mine kollegers kompetencer til udfoldelse i forpligtende samarbejder med andre universitære fag, med relevante samfundsinstitutioner og naturligvis også med kirkelige organisationer. I sidste ende er universitetet jo begrundet i sin samfundsmæssige relevans. Naturligvis gennem uddannelse, men også ved at bringe forskere og forskningsbaseret viden i spil i andre sammenhænge end lige universitetets egen.
Forskning og undervisning er i stigende grad en holdsport. Jeg har stor tillid til mine kollegers kompetencer og teologiens betydning i dag – for universitet, samfund og kirkeliv – og det, ønsker jeg, også skal udfolde sig i forpligtende samarbejde med andre universitære fag, med samfundsinstitutioner og med kirkelige organisationer.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du, at Teologi skal forholde sig til i den nærmeste fremtid?
I samfundsdebatten er de kulturvidenskabelige fag under pres for tiden og har efterhånden været det et stykke tid; og det pres oplever vi også på Teologi. Forskningens relevans forstås til tider meget konkret, og her må vi på Teologi sammen med kolleger på andre kulturvidenskabelig fag hele tiden insistere på længere og dybere perspektiver. Forståelsen af mennesker og menneskelige fællesskaber, herunder religion og kristendom – i historisk perspektiv, i lokalt og globalt perspektiv – forekommer mig vigtigere end nogensinde, når man ser på samfundets stigende kompleksitet og hastige udvikling.
Derudover har Teologi en særlig forpligtelse til hele tiden at tænke teologi i vores lokale kontekst. Den religiøse pluralitet i Danmark vokser, folkekirkens medlemstal og dåbstal falder og folks religiøse tænkning og praksis forandres. Det er en udfordring for folkekirken, men det er bestemt også en udfordring for teologisk uddannelse og forskning: Hvordan kan vi tale om folkekirke i dag og i fremtiden? Hvordan kan vi tale om kulturkristendom? Hvordan kan vi tænke økumenisk og religionsteologisk om majoritetskirken og de andre trossamfund? Hvordan kan vi forstå nye religiøse mønstre teologisk? Hvordan kan vi fastholde og bidrag til en nuanceret forståelse af helligtekst? Blot for at nævne nogle få spørgsmål – disse og mange andre spørgsmål kræver teologiens opmærksomhed i dag.
Hvad vidste vi ikke, om den nye afdelingsleder på Teologi/Fun fact?
Jeg er ikke så hemmelig, så de fleste ved nok det meste – men jeg har da engang vundet en pony i et lotteri sammen med min lillesøster. Og så har jeg sammen med en veninde haft en brevkasse med navnet ”Sex og sjælesorg” i det daværende studenterblad ”Debat”. Også dengang var det svært at holde liv i et studenterblad, så vi syntes, at der måtte ske noget. Vi skrev selv både spørgsmål og svar, og det må have været anstrengende, for brevkassen havde et usædvanligt kort liv. Jeg har for nylig genlæst det, og jeg må desværre erkende, at det nok var en hel del sjovere for os at skrive det, end det var for andre at læse det.
