Den 10. november 2022 forsvarede jeg min afhandling "Paul as a Leader in his Letters and Acts: A Twofold Comparative Study". I ph.d.-projektet har jeg nærmet jeg mig et klassisk spørgsmål inden for nytestamentlige studier, nemlig forholdet mellem "Brevenes Paulus" og "Apostlenes Paulus", fra en ny vinkel. I den videnskabelige historie har mange fortolkere behandlet dette spørgsmål ud fra enten et historisk, teologisk, sprogligt eller biografisk perspektiv. I ph.d.-projektet har jeg sammenlignet, hvordan Paulus fremstår som lederfigur i sine breve og i Apostlenes Gerninger i lyset af et lignende litterært forhold mellem to andre forfattere: hvordan Cicero fremstår som leder i sine skrifter, og hvordan Sallust får Cicero til at fremstå som leder i en historiografisk ramme. På denne måde har indsigter fra Cicero og Sallust informeret og vejledt min undersøgelse af Paulus og Lukas.

Antik brevskrivning som lederskab

Jeg skrev afhandlingen inden for rammerne af en tværfaglig projektgruppe bestående af forskere fra fem nordeuropæiske universiteter, der undersøger, hvordan tre forfattere - Paulus, Cicero og Seneca - anvender brevskrivning til at udføre lederskab. I overensstemmelse hermed brugte jeg den moderne teori om "transformationel ledelse" som et heuristisk værktøj til at finde motiver af Paulus' lederskab i hans breve og Apostlenes Gerninger. Resultatet er, at Lukas får Paulus til at fremstå som leder på måder, der minder meget om den måde, Paulus får sig selv til at fremstå som leder på i sine breve: både Paulus og Lukas skaber motiver af Paulus som en leder, der ser ud over det, der er personligt fordelagtigt for ham selv, til fordel for andre, og som arbejder for at holde fællesskaberne samlet.

Modellering af en leder i samtid og eftertid

Paulus gør i sine breve en stor indsats for at få sig selv til at fremstå som en bestemt type leder, og Lukas har i Apostlenes Gerninger et bestemt billede af Paulus, som han ønsker at udbrede. Ved at bringe Cicero og Sallust ind i diskussionen kan man illustrere, hvordan en forfatter modellerer sig selv for at imødekomme bestemte retoriske krav, og hvordan en historieskriver omformer den samme figur for at skabe en beretning om fortiden, der er meningsfuld for nutiden. Jeg mener, at der fremadrettet stadigvæk er meget plads til frugtbare studier af Paulus' breve og Apostlenes Gerninger, hvad enten det er ud fra et lederskabsperspektiv eller fra andre vinkler.