Af Michael Schelde
N.F.S. Grundtvigs virkningshistorie er bred, stærk og omfattende. Grundtvig forbindes med mange forskellige områder i vort samfund. Det gælder inden for skole og pædagogik, kirke, teologi og politik. Det er en bredt accepteret tese, at virkningshistorien har dækket for værket, eller rettere, at værket er blevet læst i lyset af virkningshistorien. I Grundtvigs skrifter om udviklingen i Danmark i 1830´erne lod han sig for eksempel inspirere af stænderforsamlingen etableret af kongen og han så disse som indvarslingen af en ny tid – en folketid. Det er først senere, at receptionen eller virkningshistorien udlægger disse tekster som Grundtvigs højskoleskrifter.
Virkningshistorien har ligeledes vægtet det mundtlige, kaldet det levende ord, over for det døde ord – de døde bogstaver, der findes i en bog. Men der er mere at sige end blot dette ”enten-eller” i form af det skriftlige over for det mundtlige. Grundtvig er vokset op med bøger; bøgerne er hans grundlag og pennen hans våben i de mange stridigheder, han tog del i.
Det kommer blandt andet til udtryk i et hyldestdigt til Gotfred af Ghemens dateret den 24. 1840. Ghemens bragte trykkekunsten til Danmark. Grundtvig indleder digtet med følgende strofe:
Til Gotfred af Ghemens Skaal den 24. Juni 1840
Fra Ghemen kom en Hædersmand
Han havde nyt at bringe,
Den Tidende i Daneland
Flöi undt på Rygtets Vinge,
At komme var nu ogsaa hid
En Mester af de Sære,
Som trykte sort på Hvidt med Flid
Saa tit det skulde være
Ghemens optræder her som en hædersmand, som mesteren af det trykte ord.
Dette blot som et eksempel på spændingen mellem Grundtvigs og hans mange værkers samtidige kontekst og så eftertidens udlægning af værkerne. Det betyder ikke, at Grundtvigs forkærlighed for det levende ord svækkes, men det kaster nyt lys på den sammensatte figur, Grundtvig var og er.
Det er Grundtvig Centerets hovedopgave at udgive alle de værker, som Grundtvig i sin egen levetid (1783 - 1872) udgav – og desuden en række utrykte værker, der har opnået kanonisk status.
Den opgave klares ikke i en håndevending hen over en uge, men tager ca. 20 år og er dermed planlagt til at være færdig i 2030. Grundtvigs tekstproduktion er omfattende og værkerne udgør godt 30.000 trykte sider. Og så ser vi endda bort fra centrale dele som fx Grundtvigs ca. 3.000 prædikener. Læg dertil, at vi af tidsmæssige årsager har måttet se bort fra diverse tekstvarianter. ”Den signede dag” findes således i mere end 30 varianter.
Hvad vil vi med udgaven, kunne man spørge?
Ja hensigten er at rekontekstualisere Grundtvigs Værker, så de kan læses på samtidens betingelser. Hvad var baggrunden for værket? Hvilken kontekst hører det hjemme i? Hvor udkom det første gang og i hvilken form? I en vis forstand er det et opgør med papisteriet – altså det forhold, at andre skal udlægge teksten for menigmand. Nutidige læsere skal kunne gå direkte til værket og blive guidet frem til ”tekstens budskab”.
Hvordan er udgaven tilrettelagt i lyset af dette formål?
Først og fremmest er udgaven kendetegnet ved at være en digital udgave – og kun digital. Grundtvig Centeret udgiver således ikke værkerne i trykt form. De er kun tilgængelige på www.grundtvigsvaerker.dk. Det digitale medie giver en lang række muligheder, der ikke kan etableres i et bogværk. Lad mig blot nævne, det vi alle finder helt naturligt i dag: links. Vi klikker os rundt i forskellige tekster, både det vi kalder værkinterne og værkeksterne links. Dernæst søgning på tværs i hele værket. Tidligere krævede det voldsomt mange timer at søge efter bestemte ord og vendinger i Grundtvigs forfatterskab. Efterhånden som værkerne bliver tilgængelige digitalt, bliver det muligt at søge bredt i værkerne og dermed få et overblik over ord, begreber og vendinger i Grundtvigs forfatterskab. Det bliver derigennem muligt at vriste mere ud af Grundtvig – finde sammenhænge, brud eller forløb gennem forfatterskabet.
Forskning
Parallelt med tekstudgivelserne på www.grundtvigsvaerker.dk opbygger Grundtvig Centeret et forskningsmiljø ved Institut for Kultur og Samfund, AU.
På Grundtvig Centeret har vi med tre ph.d.-afhandlinger inden for det seneste år gjort de første bevægelser i en art ’kropslig vending’ inden for Grundtvigforskningen. Katrine Frøkjær Baunvig giver i sinafhandling Forsamling først. N.F.S. Grundtvigs og Émile Durkheims syn på fællesskab (2013) en religionsvidenskabelig analyse af Grundtvigs forståelse af mekanismerne i fællesskabers selvopretholdelse: både kirkelige og folkelige fællesskaber er baseret på regelmæssige fysiske forsamlinger. Fælleshandlinger fremmer sammenhængskraften; menigheder, der synger sammen, holder sammen, er rationalet. Jette Bendixen Rønkilde når i sin praktisk teologiske afhandling Det lille Himmerige – en liturgisk teologisk ny-læsning af N. F. S. Grundtvigs gudstjenestesyn frem til en parallel pointe: at Grundtvigs teologiske refleksioner altid er orienteret imod en konkret gudstjenestesituation og ’menighedsindlejring’. Begge afhandlinger viser i øvrigt, at Grundtvig er overraskende samstemt med på den ene side aktuel kognitionsforskning og på den anden moderne liturgisk teologi. Endelig har Lea Maria Wierød i sin musikvidenskabelige afhandling Formens funktion i salmesang - Melopoetisk metode i sanganalyse med særligt henblik på salmer med tekst af N.F.S.Grundtvig også fremhævet Grundtvigs ’situationsbevidsthed’. Det sker gennem en undersøgelse af forholdet mellem metrik og semantik, dvs. rytme og betydning, i Grundtvigs salmer: de er skrevet med afsyngelse for øje – eller øre kunne man sige.
Med den løbende udgivelse af Grundtvigs tekster vil læserne få mulighed for at ”genlæse” Grundtvigs værker med udgangspunkt i disses intention og kontekst støttet af en række kommentarer.
Med forskningsmiljøet ved AU bringes teksterne samtidig i dialog med den nyeste forskning, hvorved der skabes nye perspektiver og anvendelsesmuligheder.
