For nylig har tre forskere tilknyttet Afdeling for Teologi, lektor Nils Arne Pedersen, lektor Mattias Sommer Bostrup og tidligere lektor Carsten Bach-Nielsen sammen med Kasper H. Andersen fra Moesgaard Museum redigeret bogen Ansgar. Nordens apostel gennem 1200 år. Bogen er udgivet i anledning af, at 2026 markeres som 1200-året for, at missionæren Ansgar begyndte sin virksomhed i Norden og dermed på afgørende vis bidrog til, at Danmark og de andre nordiske lande overgik til kristendommen.
Den rigt illustrerede bog har et omfang af 500 sider, og den er rettet til den historisk interesserede læser.
I 20 kapitler formidler bogen for det første den historiske person Ansgar, for det andet den brug af Ansgar, der har fundet sted siden Ansgars egen tid, f.eks. i kunst, teologi, historieskrivning, skolebøger og navngivning af kirker. Bogens forfattere er foruden de fire redaktører kolleger fra universiteter og museer i Danmark, Sverige og Tyskland, og bogen trækker udover kirkehistorisk og historisk forskningsarbejde på arkæologi, religionsvidenskab og kunsthistorie. Fra Afdeling for Teologi bidrager Jakob Engberg og Per Ingesman til bogen.
Bogen skriver sig ind i en tradition for at markere Ansgar som erindringssted, der går tilbage til 1826, hvor den enevældige statskirke holdt Tusindårsfest for kristendommens indførelse. 100 år efter markeredes endnu et jubilæum for Ansgar, denne gang i lyset af den nye grænse mellem Danmark og Tyskland, der var blevet trukket seks år forinden, og som gav festlighederne et stærkt antitysk præg. Allerede i 1800-tallet bidrog N.F.S. Grundtvig på afgørende vis til en erindringskonstruktion af Ansgar som en udpræget dansk figur. I dag er Ansgar ikke nødvendigvis kendt i den bredere offentlighed, og de opfattelser af danskhed og national identitet, der var selvfølgelige i 1826 og 1926, ser i 2026 anderledes ud.
Behandlingen af den historiske Ansgar i bogen markerer et nybrud og forholder sig til den nyeste forskning i den ældre middelalder, fordi den for det første hviler på de indsigter, som arkæologien har vundet gennem de sidste 100 år, og for det andet, fordi den sætter Ansgars mission i lyset af bredere europæiske tendenser.
Bogen trækker også et stof frem, der aldrig før er behandlet, f.eks. Ansgars rolle i historieskrivningen fra middelalderen og frem til i dag, nedtoningen af Ansgars betydning fra reformationstiden og frem til det sene 1700-tal, såvel som den katolske kirke i Danmarks brug af Ansgar siden 1800-tallet.
Læs mere om bogen her. I pinsen er der i Ribe folkemøde om Ansgar, hvor bogens redaktører og nogle af bidragsyderne på forskellig vis deltager.
