Det sumrede i Vandrehallen en tirsdag eftermiddag i maj, hvor den nye institutleder, Andreas Roepstorff, havde inviteret alle medarbejdere på Institut for Kultur og Samfund (IKS) til arrangement. Dagen blev afholdt i samarbejde med Udvalget for Eksterne Samarbejder, så dagen var fuldt med ideer og bud på, hvordan fremtidens IKS kunne se ud. Andreas lagde vægt på, at nysgerrighed og forskerhøjde skal udvikle forskningen samt at disse ofte er at finde i samarbejder. Nysgerrigheden kommer dog altid først. Efter en inspirerende tale, blev deltagerne sendt ud i hold på opdagelse i instituttets anvendelses- og samarbejdsorienterede projekter og forskning. Alt fra kommunalt samarbejde om selvudpegne hjælpere til opretholdelse af demensramtes værdighed blev præsenteret på bedste vis.
”Det har været spændende at få indblik i konkrete og relevante problematikker og beskæftigelser.
Jeg kommer fra samfundsvidenskab og har været ansat på institut for økonomi før. Det interdisciplinære og transdisciplinære arbejde er meget vigtigt, og jeg synes, det skal gå i dybden. Det vil sige, at personer fra samfundsvidenskab ikke bare er gæster, men faktisk bidrager til forskningen i humaniora, og omvendt, hvis der er nogle fra humaniora, der tager til samfundsvidenskab, så bliver de taget i betragtning med deres kendskab, erfaringer og indblik, fordi man ser verden på forskellige måder” reflekterer postdoc, Antonio Rivero Ostoic, ved Institut for Historie og Klassiske Studier.
Ella Paldam udtrykker om sin oplevelse af dagen: "Noget jeg lagde mærke til i diskussionen var, at man kunne høre i mine kollegaers spørgsmål, at der er en bred vifte af spændende faglige perspektiver på eksterne samarbejder her på IKS. Det var sjovt at høre, hvad det er for nogle problemstillinger, mine kollegaer ser som relevante i det her arbejde med at etablere eksterne samarbejder. Mange har gjort sig tanker om det. Ligesom Andreas Roepstorff også snakkede om, så hører vi nogle gange en fortælling i den offentlige debat om, at der er meget langt fra humaniora og ud i verden. Men måske er der ikke så langt, det er bare en rigtig stor opgave at få skudt i gang. Der er mange barrierer, sådan som universitetet er skruet sammen nu. Og når barriererne kommer til at fylde mere end dét, der gør det noget værd, så er det måske mere oplagt at blive ’inden for murene’. ”
Med institutlederens anerkendelse af værdien af samarbejder og med Udvalget for Eksterne Samarbejder, er der håb for at gøre stien for samarbejds- og anvendelsesorienteret forskning lidt nemmere. De mange projekter er et klart signal om humanioras anvendelighed og samarbejdspotentiale.
"Selvom stillingsstrukturen ikke ligefrem skaber incitament til at fortsætte, så er mit ønske egentlig bare at finde en måde at blive ved med at samarbejde med praksis. Som det er nu, er det en stor opgave at finde den sti igennem strukturerne, som gør, at det bliver muligt at fortsætte med at bygge videre på den viden vi har nu sådan, at den ikke bare bliver tabt på gulvet, når den eksterne bevilling slutter. Så vi kan arbejde videre med at udvikle løsninger, som kan bidrage til at imødekomme en af vores store samfundsudfordringer, nemlig at styrke inklusionen af autistiske mennesker i sociale fællesskaber."
CollaboLearn (med Langagerskolen)
Robophilosophy (med flere tværvidenskabelige partnere)
DIME- Digitale Metaldetektorfund (med Nationalmuseet, Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer, Nordjyllands Historiske Museum, Odense Bys Museer og MOMU)
Windows of Opportunity (med Horsens Kommune og VIVE)
AISHA - Ageing Immigrants and Self-appointed Helper Arrangements (med Aarhus Kommune, Ishøj Kommune og VIVE)
MANTRA - Moesgaards Antropologiske Analyseenhed (med en række eksterne partnere)
Læseforeningen (en spinout-virksomhed fra et forskningsprojekt på AU)
