I juni var jeg på virksomhedsophold på SOSU-Øst i Aarhus. SOSU-Øst er en erhvervsskole, der uddanner social- og sundhedshjælpere og assistenter. De to uddannelsesforløb varer henholdsvis to år og to måneder for hjælpere og tre år og ni måneder for assistenter. SOSU-Øst består af skoler i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg, der tilsammen har 180 ansatte og 1200 årselever. Aarhus-skolen er den største.

Formålet med ordningen, der muliggør kortvarige frikøb (1-2 måneder) til virksomhedsophold, er dobbelt. Den skal på den ene side styrke universitetets viden om arbejdsmarkedet med henblik på at forberede de studerende til at gøre brug af deres uddannelse i varierede karriereforløb. På den anden side skal den også bidrage til at skabe eksterne samarbejdsrelationer til udvikling og anvendelse af universitetets forskning. I august 2021 deltog jeg i et arrangement om SOSU-uddannelser som forskningsområde på SOSU-skolen i Aarhus. Formålet med arrangementet var at skabe kontakt mellem SOSU-uddannelser og forskere. Jeg benyttede min deltagelse til at tale med både ledere, undervisere og kommunale praktikkoordinatorer om muligheden for samarbejde med forskere fra Arts på Aarhus Universitet.

Med udgangspunkt i min egen interesse for anvendt forskning og vidensudveksling gik jeg videre med ideer om at sætte fokus på at styrke SOSU-uddannelsernes prestige i lyset af de interkulturelle muligheder, som de rummer. SOSU-faget er uden sammenligning det største af de såkaldte velfærdsfag med ca. 100.000 ansatte. Ikke mindst befolkningsudviklingen gør, at der allerede nu er behov for at uddanne adskilligt flere. Men der uddannes ikke nok. Det betyder, at hver tredje opslåede stilling i dag forbliver ubesat. SOSU-skolerne tiltrækker i stigende grad elever som med Danmarks Statistiks betegnelse er indvandrere eller efterkommere. På skolen i Aarhus er omkring halvdelen af eleverne fra denne gruppe. Det giver ifølge skolen selv nogle interkulturelle udfordringer. I den forskning og undervisning i interkulturelle relationer, jeg bl.a. har lavet sammen med min kollega fra Kinastudier, Mette Thunø, har jeg især undersøgt, hvorledes kulturel diversitet i studie- og arbejdsrelationer kan betragtes som en styrke. Jeg har derfor foreslået SOSU-Øst, at vi i fællesskab undersøger, hvordan skolen kan udnytte de interkulturelle ressourcer, den råder over til at fremme elevers og underviseres interkulturelle færdigheder. Ofte bliver elever, der ikke kommer fra den kulturelle majoritet, betragtet som en særlig udfordring, fordi det antages, at de har problemer med at finde fodfæste på uddannelsen (og i samfundet). Sammen med skolen vil jeg gerne vende denne optik på hovedet og gøre mangfoldighed til en styrke i uddannelsen. Det skal blandt andet ske ved at oversætte såvel den særlige erfaringsviden, som indvandrere og efterkommer besidder, fordi de navigerer i flerkulturelle sammenhænge, som den viden, de har om sundhed og pleje fra andre kulturelle sammenhænge. Eftersom Danmark siden 1970’erne er blevet et langt mere flerkulturelt samfund, så er der brug for at styrke flerkulturelle færdigheder i alle uddannelser. Det gælder i særdeleshed inden for SOSU-professionen, hvor de ansatte er mere kulturelt diverse end i andre professioner. Ved at gøre interkulturelle færdigheder til et styrkepunkt i SOSU-uddannelsen kan man forestille sig, at det både bliver lettere at tiltrække de flere elever, der er så afgørende for at sikre en god ældrepleje, og samtidig give uddannelsen og faget den prestige, som den fortjener.

I løbet af mit virksomhedsophold fik jeg lejlighed til at tale med ledere, med undervisere og med elever, der var indvandrere eller efterkommere. Jeg deltog i lærermøder, og jeg blev inviteret til at overvære undervisning i en lang række kurser på såvel hjælper- som assistentuddannelsen. Jeg kan kun sige, jeg blev modtaget med åbne arme. Af ledelsen fik jeg en uvurderlig kontaktperson i koordinator Marlene Dedecam Sneftrup, der både sørgede for at dirigere mig de rette steder hen og stod til rådighed med svar på mine mange spørgsmål. Det fik en særlig klang, når jeg hjemme fortalte, at jeg om morgenen tog på skolen eller, når jeg fortalte Elise, en af mine børn, der selv er SOSU-assistent, hvad jeg havde lært på skolen i dag. Jeg var på skolen for at blive klogere. Det blev jeg af at tale med alle de involverede, elever, undervisere og ledere.

Den fantastiske modtagelse og interesse for mit ophold bekræfter mig i, at kulturforskning kan bidrage til styrke uddannelser, der har sundhed og pleje som deres faglige fokus. SOSU-uddannelserne fortjener mere bevågenhed i offentligheden og inden for forskning. At indgå i videnudveksling kan bidrage til at skabe bevågenhed og til understøtte uddannelsens faglighed. Sammen med forskerkolleger og ikke mindst i samarbejde med skolen er jeg i færd med at udforme et projekt i anvendt forskning, der kan være med til at pege på SOSU’er som nøglemedarbejdere i et flerkulturelt velfærdssamfund. Mit ophold har også overbevist mig om, at der her er endnu et felt, som humanistiske forskere kan bidrage aktivt til at medudvikle. På den måde lægger det sig i kølvandet på den stigende interesse for humanistisk forskning i sundhed, sygdom og pleje, som allerede nu tegner sig på vores fakultet.

Jan Ifversen

Afdeling for Globale Studier