Mens alle de nævnte (politiske, geografiske, religiøse, litterære og sociale) processer, inklusiv fænomenet antik epistolografi, er blevet studeret (e.g. DEIßMANN; KOSKENNIEMI; THRAEDE; MALHERBE; KLAUCK; MORELLO/MORRSION; SARRI; WHITE; STIREWALT; HENDERSON; DOERING), har dette projekt om Epistolære Visioner i Transformationel Ledelse til hensigt at tage nye skridt – på mindst to måder: For det første bringer EVTL-projektet førende internationale forskere fra tre væsentlige forksningsdiscipliner sammen for at studere Cicero, Paulus og Seneca i et fælles foretagende. Ved kontinuerligt at lade filologiske, historiske og hermeneutiske metoder konvergere, sigter projektet mod at drive nytestamentlige studier, klassisk filologi og antikhistorie frem i retning af sand interdisciplinæritet, hvor et fuldstændig nyt studie i udviklingen af epistolære visioner for ledelse kan blive udført. For det andet vil den interdisciplinære og komparative læsning af Cicero, Paulus og Senecas brevskrivning blive guided af ’transformationel ledeleses-teori’ som en heuristisk nøgle og et strukturerende princip. På tidligere workshops afholdt af EVTL-forskningsgruppen og andre eksperter (Göttingen, 2016; Atlanta, 2017) viste det sig at de fire hovedspørgsmål, vi identificerede som fortolkningsmæssige pejlemærker til det komparative studie af Cicero, Paulus og Seneca, reflekterer netop de fire typer adfærd indbefattet i transformationel ledelse (sml. tekstboksen om transformationel ledelse):
a) Hvilke idéer og visioner angående styring, statsvirksomhed, religion og ledelse blev udviklet og videregivet til deres respektive publikum af Cicero, Paulus og Seneca?
b) I hvilken grad blev disse idéer og visioner medieret ved hjælp af brevskriverens ageren som den personlige rollemodel?
c) I hvilken grad var disse idéer og visioner del af større filosofiske og religiøse diskurser i antikken?; hvordan vil de tre forfattere tilbyde intellektual stimulans? Hvilke typer af filosofiske idéer of intellektuelle trends henviser forfatterne til?
d) Hvordan bliver begrebet om epistolær ledelse – i Cicero, Paulus og Senecas tilfælde – skabt omkring ’coaching’ og ’mentoring’ af individer; i hvor høj grad ønsker brevskriverne at tage deres publikums individuelle behov i betragtning?
Projektet vil således ikke kun profittere fra de indsigter i begreber om ledelse som tilbydes af transformationel ledelsesteori men vil også bidrage til nutidige studier i ledelse: overordnet set vil EVTL vise hvordan transformationel ledelsesteori allerede er præsent i antik brevskrivning.
