Fredag den 15. marts 2019 inviterede Afdelingen for Antropologi til eftermiddagsseminar på Moesgård Campus. Efter velkomst ved ekstern relations manager, Johanne Korsdal Sørensesn, og professor, Lotte Meinert, blev FN's Verdensmål og antropologiens rolle i arbejdet med verdensmålene belyst af tre bidrag fra:
»FN’s verdensmål i et antropologisk perspektiv handler fra mit EU perspektiv om, hvordan antropologer kan bidrage til de store multilaterale dagsordener. Antropologien i en aktiv multilateralisme. Mit oplæg vil rette fokus mod presset på vestlige værdier, ny verdenspolitik i Afrika, og hvad vi kan lære af migrationsdebatten. Hvad antropologer kan og bør bidrage med til brændpunkterne i international politik og i forhold til at skabe forståelse mellem kulturer. Ikke mindst når det multilaterale diplomati udrulles til fordel for handelsaftaler, bekæmpelse af klimaforandringer, langsigtet migrationsdialog og tidens sikkerhedsudfordringer. Mit oplæg tager udgangspunkt i partnerskaber vedr. EU og Afrika.«
»Vores planet står over for enorme økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. Derfor har regeringer over hele verden sammen med FN defineret 17 bæredygtige udviklingsmål (Sustainable Development Goals), der udstikker de globale prioriteringer og ambitioner for bæredygtig udvikling for 2030. SDG’erne giver et fælles sprog for bæredygtig udvikling, og opfordrer til globale partnerskaber for at udrydde fattigdom og skabe et liv af værdighed og mulighed for alle. Det er afgørende, at virksomhederne er med.
Som international mejerikoncern kan Arla bidrage til at indfri SDG’ernes ambitioner. SDG’erne sætter rammen for virksomhedens strategi for bæredygtighed og ansvarlighed. Oplægget giver konkrete eksempler på Arla’s internationale initiativer fra Nigeria, Bangladesh og Mellemøsten og viser hvordan vi arbejder med SDG’erne på en måde, der fremmer en bæredygtig udvikling og samtidig skaber forretningsmæssig værdi for Arla.«
»Det centrale princip i verdensmålene er ”Leaving no one behind”, eller ingen må lades i stikken. Det er en anerkendelse af væksten og fremskridtene i verden har været ulige fordelt og en lovning på at stater og andre aktører forpligter sig på at gøre det anderledes nu. Men det princip synes ikke at været slået igennem hos mange af dem der arbejder med verdensmålene. I Danmark, som ofte præsenteres som et af verdens førende lande indenfor verdensmålene, har vi faktisk fået mere fattigdom og ulighed siden målene blev vedtaget. Og verden over mangler vi stadig at sikre at de mest udsatte bliver hørt og bliver aktive medspilere i arbejdet. Hvilken rolle kan antropologi spille i at sikre at udsatte befolkningsgrupper får gavn af og bliver selvstændige aktører i verdensmålsdagsordnen?«
Se Irenes og Tims bidrag her.
